Her får du information om integration, og om danskuddannelse til borgere under integrationsloven og til borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
I Odsherred Kommune har vi en integrationsindsats målrettet flygtninge og indvandrere. Det arbejder Integrationsteamet og Integrationsrådet med.
Integrationsteamet
Integrationsteamet består af sagsbehandlere, familiekonsulenter, boligmedarbejdere, en virksomhedskonsulent, en integrationskonsulent og en områdeleder. De mange fagligheder i integrationsteamet betyder, at indsatsen har et tværfagligt udgangspunkt og er tilrettelagt helhedsorienteret. Odsherred Kommune har fokus på en god modtagelse af nye borgere samt en målrettet integration i det danske samfund.
Vejledning til job og uddannelse
Ønsker du vejledning om job og uddannelse kan du kontakte integrationsteamet i Jobcenter Odsherred. Skriv til integration@odsherred.dk eller ring på 59 66 14 95.
Start på danskuddannelse som udenlandsk statsborger?
Hvis du er udenlandsk statsborger, der er flyttet til Danmark som voksen, har du i de fleste tilfælde ret til gratis danskundervisning. Kontakt Anelia Lillie på angli@odsherred.dk, hvis du ønsker at vide mere
Integrationsrådet
Integrationsrådet i Odsherred består af frivillige, som er valgt til at arbejde for at styrke gensidig forståelse mellem lokalsamfundets forskellige kulturer.
Læs mere om Integrationsrådet.
Mere om integrationsindsatsen
Læs mere om kommunens integrationsprogram i forhold til modtagelse, integration, sprog, beskæftigelse og uddannelse. Her kan du også læse om frivillighed, analyser og tal på integrationsområdet.
Rekreativ sti i randzonen* hele vejen rundt om Højby sø til gavn både for byens borgere og byens gæster. Højby Sø er et flot naturområde med et rigt fugleliv, som bør gøres til et større aktiv for byen og langt mere tilgængeligt. * (søer over 100 m2 skal iflg. Natur og fødevareministeriet have en randzone, som ikke er opdyrket)
Højby er en lidt overset by i Odsherred, som dog har potentiale. Her er Sommerland Sjælland, Klatrepark, Golfbane, Højby kirke, en flot ny sportshal, en velrenommeret kro samt hotel Højby Sø. Dette tiltrækker hvert år massevis af turister til området, og hvorfor ikke give dem den fulde oplevelse af Odsherreds smukke natur som findes lige her med centralt udgangspunkt ved Højby kirke, og lidt ekstra kroner i kommunekassen.
En sti hele vejen rundt om Højby sø vil være 5-6 km lang og være et oplagt sted at udøve motion i form af vandreture, løbeture etc.. helt uden trafik gener. Ud over at forskønne Højby vil det fremme Folkesundheden :-)
Etablering af en sti rundt om Højby Sø kan gøres billigt og effektivt evt. ved hjælp af bobcat til udplaning.
Jeg, Martin Hvidaa, er pt arbejdsløs, men tænker at et projekt med at forskønne området langs Højby sø vil være et fint aktiveringstilbud og måske også for andre. Det kunne både foregå ved at være med til at etablere en sti, men også efterfølgende ved at vedligeholde ruten i form af oprydning/affaldsindsamling i naturen. Pt er der væltede træer over stier og der flyder med affald på skovstykket mellem Hotel Højby Sø og Højby Kirke.
God jul