Kultur- og Folkeoplysningsudvalget har et ønske om at hædre idrætspræstationer udført af
- Personer, som er bosiddende i Odsherred Kommune
- Personer/hold, som repræsenterer foreninger hjemmehørende i Odsherred Kommune.
Følgende præstationer er aktuelle –
- Medalje ved OL, PL (Paralympiske Lege), VM, EM og NM (Nordisk mesterskab)
- Vundet danmarksmesterskab (Danmarks Idrætsforbund) eller landsmesterskab (DGI)
Præstationen skal være opnået i perioden fra den 26/8-16 til den 26/8-17.
Foreninger og andre opfordres derfor til at indsende oplysninger om udøvere, som gør sig gældende i forhold til ovenstående kriterier – sendes til Kultur og Fritid via rusr@odsherred.dk senest den 27. august 2017.
Selve hædringen vil ske på OdsHædring 2017, som afholdes fredag den 29. september i Vig Kultur- og Idrætscenter.