Startskuddet til arbejdet med den nye Kultur- og fritidsplan 2008-2010 (PDF 869 MB) blev taget på Vallekilde Højskole den 28. april 2007, hvor ca. 80 interesserede borgere havde taget imod Odsherred Kommunes invitation til at deltage i kulturkonferencen og på denne måde få indflydelse på udviklingen inden for kultur- og fritidsområdet.
En attraktiv kommune
Overordnet set skal kultur- og fritidslivet bidrage til at gøre Odsherred til en attraktiv kommune for bosætning, turisme og erhvervsudvikling.
I forhold til tidligere planer understreges det også i den nye plan, at kultur- og fritidslivet skal medvirke til, at kommunes mål på sundheds-, integrations- og tilgængelighedsområdet kan nås.
Kultur og fritid er en vigtig ressource
Kulturudvalgsformand Vagn Ytte Larsen forklarer:
- For Kulturudvalget har det været vigtigt at skabe rammer for den enkeltes livsudfoldelse, men vi har i udvalget også set betydningen af kultur- og fritidslivet som en vigtig ressource i udviklingen af vores kommune.
Kultur- og fritidsplanen ligger fremme på biblioteker, eller du kan rekvirere den i Kulturforvaltningen. Det er dog også muligt at få den tilsendt ved henvendelse til Odsherred Kommune.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger ved henvendelse til kulturchef Hardy Granhøj Jørgensen.