Skolevalg
Børn har altid krav på at blive optaget på deres distriktsskole, dog ikke hvis denne én gang har været fravalgt. I så fald behandles en ansøgning som om man var bosidende udenfor distriktet.
Derudover er der frit skolevalg, reguleret efter retningslinjer, vedtaget af Børne- og Skoleudvalget og formuleret i bilag til styrelsesvedtægt.
Her lyder det:
Der kan maksimalt optages elever fra et andet skoledistrikt til og med 24 elever i en klasse.
Det anbefales, at skoleskift finder sted ved et skoleårs begyndelse efter samtele/rådgivning med såvel afgivende som modtagende skoles ledelse.
Ansøgning om optagelse i børnehaveklasse ved en anden skole end distriktsskolen skal indgives senest 1. marts. Herefter sker optagelse efter nedenstående kriterier i prioriteret rækkefølge:
1. Søskende på skolen.
2. Nærmeste afstand mellem skole og hjem.
Buskort
Der ydes ikke kørselsgodtgørelse/buskort ud over kørsel til distriktsskolen, jf. Folkeskolelovens§ 26, stk. 6.
Dog er det muligt at få buskort i forbindelse med skolegang på en af de små 0.- 6. - klasseskoler, fra de tilstødende distrikter. Dette for at tilgodese de små skolers mulighed for at tiltrække elever.
Optagelse i SFO følger skolevalget.
Husk at forsikre dit barn (PDF 209 KB).