Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Borgerdialog på byrådets bord

Rytmiske højskole_salen
Her på Den Rytmiske Højskole i Jyderup ved Vig holder byrådet onsdag den 4. juni 2008 kl. 16.30 til 20.30 temamøde om de 12 dialogmøder.


Knap 500 borgere i de 12 byer og lokalsamfund i Odsherred Kommune eller 40 borgere i gennemsnit deltog i Odsherred Byråds dialogmøder i perioden 25. marts til 24. april 2008, og på hvert af møderne deltog fem byrådsmedlemmer i dialogen ved bordene.

Byrådet havde fordelt dialogmøderne således, at politikerne kom rundt og så lokaliteter og hørte borgersynspunkter de steder, de ikke i forvejen var så kendt med. Følgende 12 lokalsamfund blev besøgt: Lumsås, Nykøbing, Højby, Egebjerg, Fårevejle, Grevinge/Herrestrup, Rørvig, Hørve, Vig, Asnæs, Nr. Asmindrup og Odden.

Positiv stemning

På forhånd var der lagt op til, at møderne ikke var politiske møder eller beslutningsmøder, men tænkt og ment som en mulighed for at byrådet fik en mere nuanceret viden om, hvad der rører sig i lokalsamfundene, ligesom borgerne fik set nogle af de politikere, de måske ikke kendte i forvejen.

Møderne har været holdt i en meget positiv atmosfære, hvor borgere alle steder har taget godt imod initiativet og været glade for at møde politikerne i en dialog, og alle steder ser man gerne initiativet gentaget for eksempel en gang om året.

Emner som huller i asfalten, ønske om flere stier og cykelstier og byporte for at dæmpe bilisterne hastighed har været nogle af gengangerne fra stort set alle møder, men der har også været talt om klubhuse og handicapadgang til strandene, forskønnelse af byerne, flere boligudstykninger og meget andet.

Tilmelding

Alle udsagnene fra møderne er nu ved at blive samlet og danner baggrund for det temamøde (pdf 170 kb) om dialogmøderne, byrådet holder onsdag den 4. juni 2008. Det foregår fra klokken 16.30 til kl. 20.30 på Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, Jyderup ved Vig, hvor busserne 61 og 63 kører til døren.

Temamødet er åbent for offentligheden og i mødets anden halvdel kan borgerne også give deres mening til kende. Undervejs i mødet byder kommunen på en sandwich og vand, kaffe eller te, og derfor beder kommunen om forud tilmelding, hvis man ønsker at deltage i mødet.

Tilmelding skal ske til Borgmestersekretariatet, Odsherred Rådhus, Nyvej 22, 4573 Højby ved Bente Christoffersen på tlf. 59 66 67 50 eller e-mail bec@odsherred.dk senest torsdag den 29. maj 2008.

Mødet skal dels afklare for byrådet, om formen – en dialog i 12 lokalsamfund ved mindre borde frem for i et panel – er den rigtige og skal genbruges, dels hvordan de mange udtalelser fra borgerne skal håndteres.

Referater fra samtlige møder ligger på www.odsherred.dk/dialog



Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.