Ofte stillede spørgsmål - Odsherred Kommune

Fordi de kommunale vandværker samt kloakforsyningen og tømningsordningen er udskilt i et kommunalt Aktieselskab (Odsherred Forsyning A/S), som forestår opkrævningen.

Hvorfor har jeg ikke modtaget en faktura?

Hvis du er tilmeldt e-boks, vil fakturaen kunne findes der.

Hvorfor passer tallene ikke, når jeg ganger sammen?

Fordi regningen viser vandforbrug i hele m3-antal, men alligevel laves beregningen med det præcise forbrug.

Hvis du dividerer beløb med pris, får du det præcise m3-antal, der er brugt i perioden.

Eksempel

På regningen står:

Forbrug Pris Beløb
Vandafledningsbidrag: 22 m³ 25,00 kr. 540,44
Vandafledningsbidrag: 64 m³ 28,00 kr. 1802,71

Det præcise forbrug til 25 kr/m³ (takst 2007) kan beregnes til 540,44 divideret med 25,00 = 21,62 m³
Det præcise forbrug til 28 kr/m³ (takst 2008) kan beregnes til 540,44 divideret med 25,00 = 64,38 m³

Forbruget er fordelt efter det antal dage, der ligger i hhv. nyt/gammelt kalenderår inden for afregningsperioden og er derfor ofte et skævt tal.

Hvorfor skal jeg betale til tømningsordningen?

Tømningsordningen er ikke noget nyt – de tidligere Dragsholm og Nykøbing-Rørvig Kommuner har varetaget det i mange år og den blev indført i tidligere Trundholm Kommune ved kommune-
sammenlægningen i januar 2007. I 2007 og 2008 har den været opkrævet over ejendomsskattebilletten.

Sommerhuse (sommerhustank) tømmes hvert 3. år, og opkræves med et beløb på 1/3 hvert år.

Der udsendes tømningsplaner i løbet af januar. Her kan du se, hvilke veje der tømmes i 2010 – opdelt på sommerhuse og helårstanke.

Hvorfor er der forskellige priser på fakturaen?

Der afregnes for perioden 01.10.2008 – 31.12.2009.

Vand	2008 u. moms	2008 m. moms	2009 og 2010 u. moms	2009 og 2010 m. moms
Fast bidrag (målerafgift)	720,00	900,00	800,00	1.000,00
Vandforbrug, afgift pr. m3	3,60	4,50	4,00	5,00
Statsafgift, grøn afgift pr. m3	5,00	6,25	5,00	6,25

Forbruget er beregnet ud fra de aflæsninger, der er foretaget i
efteråret 2009.

Fast bidrag (målerafgift) for hele perioden afregnes med ¼ x 900
kr. + 1.000 kr. = 1.225 kr.
Beløbet afregnes ud fra kalenderdage, dvs. 92 dage i 2008 og 365
dage i 2009, i alt 457 dage.

For perioden 01.10.2008 – 31.12.2008 afregnes med 92/457 x
1.225 = 246,61 kr.
For perioden 01.01.2009 – 31.12.2009 afregnes med 365/457 x
1.225 = 978,39 kr.

I alt kr. 1.225,00

Spildevand	2008 u. moms	2008 m. moms	2009 u. moms	2009 m. moms	2010 u. moms	2010 m. moms
Fast bidrag (stikafgift)	460,00	575,00	500,00	625,00	540,00	675,00
Vandafledningsbidrag pr. m3	22,40	28,00	25,00	31,25	28,00	35,00

Alle forbrug er opgørelser fra de respektive vandværker.

De faste bidrag følger kalenderåret.

Tømning	2009 og 2010 u. moms	2009 og 2010 m. moms
Helårstanke	480,00	600,00
Sommerhustanke	192,00	240,00
Spildevandsafgift til Staten pr. m3	3,80 eller 1,40 eller 0,50

Indtil den 31. december 2009 blev du, hvis du har egen brønd, opkrævet grøn afgift på vand, kr. 1062,50 for 170 m3, via ejendomsskatten. Denne afgift opkræves nu af Odsherred Forsyning og vil fremgå af din faktura.

Øvrige takster kan ses i takstbladet.

Hvornår forfalder tilslutningsafgiften til betaling?

Tilslutningsafgiften forfalder, når kloakledningen er ført frem til ejendommens skel. Man har derefter normalt 1 år til at sørge for sin egen tilslutning til nettet.

Hvordan er tilslutningsbidraget på kr. 33.555,90 i 2010 fastsat?

Tilslutningsbidraget er fastsat ved lov, men pristalsreguleres hvert år. Det er i 2010 kr. 33.555,90.

Skal ubebyggede grunde også betale tilslutningsbidrag?

Ja.

Hvad med ubebyggede grunde, hvor der aldrig vil blive bygget, f.eks. fællesarealer?

Der vil være mulighed for dispensation fra betaling for ubebyggede grunde, hvor det skønnes, at der aldrig vil blive bygget. Gives efter ansøgning og konkret vurdering.

Kan kommunen lave fælles udbud for kloakeringsarbejder for et område (den private del på egen grund)?

Det vil ikke være muligt for det offentlige at lave fælles udbud for den private del af arbejdet på grund af reglerne for fri konkurrence i relation til kommunalfuldmagten. Selskabet er i dialog med Odsherreds Erhvervsråd om bl.a. dette.

Kan der søges EU-tilskud til kloakeringsprojektet?

Nej.

Hvad sker der, hvis tilslutningsbidraget rent faktisk viser sig at være større end den faktiske udgift til kloakeringen?

Ingen ting. Tilslutningsbidraget er lovfastsat, og vil ikke blive tilbagebetalt i den nævnte situation.

Bliver der opkrævet ekstra, hvis ejendommen ligger i terræn, der kræver særlige foranstaltninger, f.eks. pumpeanlæg eller lignende?

Nej, betalingen er solidarisk og ens for alle.

Giver kommunen tilskud til grundejerens udgifter ved kloakeringen?

Nej.

Kan fristen for indsigelser flyttes, så der bliver bedre tid?

Nej. Der er 8 ugers høringsperiode, som loven kræver.

Der står i Tillæg 1, at områderne ved Østerlyngvej og Hov Vig, som har store afvandingsproblemer, skal ses under ét i forbindelse med kloakeringen. Hvorfor er de så ikke markeret som nogle af de første?

Problemstillingen ved Hov Vig er helt særlig, og der kigges på det i samarbejde med en styregruppe, som grundejerforeningerne har nedsat.

For så vidt angår afvandingsproblemerne er dette en grundejersag. Der arbejdes via styregruppen p.t. på at få taget fat i problemerne, bl.a. afholdes et stormøde for alle de involverede grundejere i maj 2009, med det formål at undersøge mulighederne for at få igangsat et projektarbejde.

Hvordan er rækkefølgen fastlagt? Den virker ulogisk.

Områderne er prioriteret udfra miljø, teknik og økonomi:

Et område kan være prioriteret højt set med ”miljøbriller”, fordi vandløb i området ikke overholder målsætningen, eller fordi der er højt grundvandsspejl, så eksisterende anlæg ikke lever op til lovens krav.

Samme område kan have en lavere prioritet set med ”tekniske briller”, fordi der ikke ligger ledninger eller renseanlæg med ledig kapacitet i nærheden.

Rækkefølgen skal også tage hensyn til økonomien – vi kan ikke starte med at bygge nyt renseanlæg for 80 millioner og hovedledninger til 50 millioner.

Først må der kloakeres nogle sommerhusområder tæt på nuværende hovedledninger og tæt på renseanlæg med ledig rensekapacitet.

Sådanne områder vil være tjent hjem/give overskud efter ca. 7 år. Når de første af sådanne ”billige” områder er kloakeret, er der dannet indtægtsgrundlag, så yderligere investering kan forsvares.

I mange områder, er der rørlagte grøfter og dræn i vejene. Har kommunen overblik over disse, og hvad sker der, hvis disse beskadiges under kloakarbejdet?

I de tilfælde, hvor kloakforsyningen ikke har de nødvendige oplysninger, vil vi rette henvendelse til grundejerforeningerne. Skulle der alligevel ske beskadigelse af dræn, vil disse blive retableret uden udgift for ejerne.

Får kloakeringen indflydelse på vandstanden i grøfter og dræn?

Nej.

Må man tilslutte dræn til de nye kloakledninger?

Nej.

På vores grund er der 8 meter til grundvandet – hvorfor skal vi kloakeres?

Alle sommerhusområder er planlagt kloakeret ud fra en vurdering af, at det i størstedelen af områderne vil blive svært at overholde lovens krav vedr. afstand fra siveanlæg til grundvandsspejl.

En mindre andel kan muligvis i fremtiden overholde lovkrav uden problemer, men da planen strækker sig over 30 år, vil de fleste grundejere i disse områder alligevel skulle investere i nyt nedsivningsanlæg inden for planperioden.

Da man fra andre kommuner har erfaring for, at sommerhusejere på sigt ønsker kloakering, er det i planen valgt, at alle i de enkelte områder, og at alle områder, kloakeres over de op til 36 år.

Agter kommunen at leve op til sin tilsynsforpligtelse for så vidt angår tilsyn med grøfter i Rørvig-området? Kan kommunen i den forbindelse foretage oprensning på ejers bekostning, evt. i et større område, for at sikre korrekt afvanding?

Kommunen har en tilsynsforpligtelse med hensyn til grøfter og dræn.

Denne tilsynspligt opretholder kommunen, men bl.a. på grund af specifik lovgivning omkring grundejernes retssikekrhed, er der en gennemsnitlig ekspeditionstid på cirka 6 måneder for denne type af sager. Denne sagsbehandlingstid forventes fortsat at være gældende de kommende år.

Vedligeholdelse af grøfter/dræn er grundejerens forpligtelse. Der vil således kun i ganske særlige tilfælde, hvor der f. eks.er tale om egentlige oversvømmelser eller lign., fra kommualt hold blive taget egentlige initiativer med hensyn til oprensning m.v.

Kommunen ikke har den fornødne hjemmel til at opkræve betaling på dette område f.eks. på vegne af en grundejerforenings.

Lægges kloak kun i vejene eller også på privat grund?

Som udgangspunkt i vejene, men det kan være nødvendigt at placere enkelte ledninger på privat grund. Dette sker imod erstatning efter gældende regler.

Bliver vejene retableret til samme standard som før, når der lægges ledninger?

Ja, mindst.

Hvordan vil den store udledning fra det kommende renseanlæg ved Tengslemark til Kattegat påvirke badevandet på stedet?

Det planlægges at udlede det rensede spildevand 200 – 500 m fra kysten på mindst 5 meters vanddybde. Det er en del af detailprojekteringen at sørge for, at udledningen kan ske på forsvarlig vis, denne udføres af eksperter indenfor området.

Veddinge bakker – der er 40 m. koteforskel – har man tænkt på det?

De enkelte områder projekteres efterhånden, som vi når til dem. Det vil nogle steder være nødvendigt at pumpe spildevandet over store højdedrag.

Hvordan går det i vore nabokommuner på dette område?

Holbæk og Kalundborg er i fuld gang med planlægningen, men har slet ikke det samme antal sommerhuse som Odsherred. Også på Djursland er man i gang med sommerhuskloakering.

Er det korrekt forstået, at der fortsat vil blive udledt spildevand til Isefjorden også efter at planen er gennemført?

Ja, der vil fortsat blive udledt renset spildevand til Isefjorden, dog kun fra renseanlægget i Fårevejle. Dette vil betyde en stor miljøforbedring, da de små, knapt så effektive, renseanlæg lukkes.

Er de to store renseanlæg, som vi ender med at have, dimensioneret så de vil kunne rense alt spildevandet, hvis det ene bryder ned?

Nej, de to renseanlæg er dimensioneret sådan, at de kan klare normal – også let stigende – spildevandsmængde, men de er ikke store nok til at klare alt spildevand i Odsherred, hver for sig.

Det ville i praksis heller ikke kunne lade sig gøre at pumpe så meget vand rundt. Moderne renseanlæg er dog endog meget driftssikre, så situationen er nærmest utænkelig.

Der er mange svinefarme i Danmark, hvor der ikke stilles krav om rensning – hvorfor så bekymre sig om rensning af spildevand fra sommerhusområderne?

Sådan er lovgivningen nu engang – spildevandsplanen omfatter ikke svinefarme.

De coli-prøver hvor badevandskravene er overskredet i Sejerøbugten - hvor ofte sker der reelt overskridelser?

Det skete i 2006, men kan ske igen ved kraftig regnhændelse, og dette må forventes. Overskridelsen har ikke medført badeforbud, men alligevel anses det for alvorligt.

Hvad gør man med overløbsledninger (udløbsledninger, som ved kraftig regn aflaster spildevand blandet med regnvand direkte til havet)?

Tillæg 1 omhandler ikke direkte overløbsbygværker. Der planlægges dog separering (adskillelse af spildevand og regnvand) i de områder, hvorfra spildevandet skal pumpes videre til det nye renseanlæg, da man ikke ønsker at pumpe regnvand.

I Højby er man i øjeblikket i gang med separere. Det betyder, at der bliver færre overløbshændelser i den del, hvor der stadig er fælleskloak (regnvand og spildevand i én fælles ledning).

Kan der dispenseres fra deltagelse i kloakeringen på enkelte ejendomme eller veje, hvis disse har velfungerende nedsivningsanlæg. F.eks. i højtliggende områder?

Nej, kloakeringen omfatter alle ejendomme, uanset deres nuværende anlægs driftsstatus.

Hvad, hvis man lige har investeret i nyt nedsivningsanlæg?

Der påregnes givet en forlænget frist, så man ikke behøver tilslutte sig før nedsivningsanlægget er 10 år gammelt.

Tilslutningsbidraget skal dog stadig betales, når det nye stik lægges ind til grunden, men man sparer afledningsbidraget indtil man bliver tilsluttet, men betaler så tømningsordning mv. som hidtil.

Hvad vil det sige, at septiktanken nedlægges?

Når en ejendom kloakeres, indlægger forsyningen et kloakstik og ejer sætter en ny spulebrønd (udføres af en autoriseret kloakmester), hvortil ejendommens øvrige kloakrør tilsluttes. Den nye brønd erstatter septiktanken, som tømmes for slam, og er septiktanken opbygget i betonringe, slås den øverste betonring itu og resten af tanken fyldes med grus.

Hvis septiktanken er af plastmateriale, så tømmes denne og kan, efter aftale med den autoriserede kloakmester, graves op, fyldes med grus eller genbruges til opsamling af regnvand.

Der er kloakvand i min kælder. Hvad skal jeg gøre?

Læs om hvordan du beskytter din kælder mod kloakvand (PDF 130 KB)

Kloakken er stoppet. Hvad skal jeg gøre?

Hvis din kloak ikke virker, kan det være, at den offentlige ledning eller din private ledning er stoppet til. Odsherred Forsyning vedligeholder den offentlige del af kloakken - indtil skel. Du skal selv vedligeholde den private del af kloakken - inden for skel.

Har du en skelbrønd på grunden, kan du se efter, om den er stoppet. Er brønden tom, er det kloakken på din egen grund, der er stoppet. Du skal selv bestille og betale en slamsuger for at få kloakken renset.

Er brønden stoppet, kan du inden for den almindelige arbejdstid (8.00-15.30) kontakte driftsleder Knud Madsen, 21 77 99 09. Uden for normal arbejdstid kan du kontakte vagtordningen i henholdsvis den nordlige del og den sydlige del af kommunen:

Odsherred Nord, 59 93 02 81
Odsherred Syd, 59 65 35 75

Forsyningen betaler for oprensning, hvis forstoppelsen skyldes fejl i den offentlige del af ledningen.

Har du ikke en skelbrønd på grunden, eller er du i tvivl, kan du kontakte driftsleder, Knud Madsen på 21 77 99 09.

Må jeg bruge regnvand i husholdningen?

Siden år 2000 har det været tilladt at bruge regnvand til toiletskyl og vask i vaskemaskine. Du skal dog have et lovligt regnvandsanlæg, der skal installeres af et autoriseret VVS- eller kloakfirma. Og anlægget må ikke have forbindelse til husets øvrige vandforsyning.

Hvordan begrænser jeg regnvand i kloakken?

Du kan gøre følgende for at begrænse regnvandet i kloakken:

Lede regnvandet ud i faskiner (hulrum i jorden, opbygget af f.eks. plastkassetter) eller på græsarealer
Forsinke og fordampe regnvandet ved at lede det ud over græsklædte arealer og naturlige lavninger eller til kunstige bassiner
Vælge en belægning som vandet kan trænge igennem - helt ved f.eks. græs eller delvist ved f.eks. græsarmeringssten, grus eller fliser
Opsamle regnvandet i regnvandstønder og bruge det til f.eks. havevanding eller bilvask
Lave grønne tage (vækstlag på tage, hvor der gror planter som opsuger og fordamper vandet)
Genbruge regnvandet til wc-skyl og vaskemaskiner