Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Arbejdsglæde på vandrerhjemmet

Både de udviklingshæmmede og vandrerhjemmet er glade og tilfredse. Vandrerhjemsværtinden bliver aflastet og har tid til at lave andre opgaver.

Rengøringsmedarbejderne føler sig godt behandlet, inkluderet på arbejdspladsen og har noget at stå op til. Værkstedsassistent på VASAC, Gert Nielsen, der følger medarbejderne, håber, især flere offentlige arbejdspladser vil gøre brug af VASAC’s medarbejdere.

VASAC, som står for Visionært, Aktivt, Socialt ArbejdsmarkedsCenter, har omkring 100 borgere, som er fysisk eller psykisk udviklingshæmmede og derfor ikke kan arbejde på fuld tid på normale arbejdsvilkår.

Fabrik lukkede

I stedet beskæftiger VASAC disse borgere enten på værksteder eller i offentlig eller privat beskæftigelse. En del af medarbejderne var beskæftiget på en fabrik i Nykøbing, men den lukkede desværre i foråret, og VASAC har derfor været på udkik efter anden beskæftigelse.

- Lederen af VASAC, Lars Ravn, var på besøg her på vandrerhjemmet, og foreslog, at hans medarbejdere kunne varetage rengøringen, som jeg selv hidtil har stået for, siger vandrerhjemsværtinde og konstitueret leder af Naturskolen, Ilse Holst.

I juli var medarbejderne fra VASAC så på prøve i rengøringen på vandrerhjemmet, og 1. august 2009 skrev Ilse Holst kontrakt for et år med VASAC.

Udgiften er fastsat til tre timers daglig rengøring, uanset den nogle dage udføres af seks par hænder og andre dage måske af flere.

Bedste beslutning

Ilse Holst har dermed fået mere tid til andre opgaver. Hun roser medarbejdernes indsats og siger:

- Det er den bedste beslutning, jeg har taget i det her job.

- Arbejdet bliver udført godt og omhyggeligt, og vi får også tid til at en god snak over morgenkaffen, siger vandrerhjemsværtinden, som er ene om jobbet, men har et samarbejde med de tekniske servicemedarbejdere på naturskolen.

Mellem tre og fem medarbejdere starter mandag morgen med at gøre værelserne rene efter weekendens arrangementer. Tirsdag tager de stueetagen og dagligstuen.

Lønnen mindre vigtig

Om onsdagen er der hjemmedag, og torsdag tager de kælder og køkkenet. De er meget fleksible og kan også arbejde weekenden eller ferie, hvis der er behov. Vi fangede Bent Hansen i gang med at støvsuge stuen.

- For mig er det ikke lønnen, der er det afgørende, men det at komme ud og være sammen med andre, siger Bent Hansen, der bor i Hørve. Lønnen ligger på 25 kr. i timen, hvilket er fem kroner mere end timebetalingen på VASAC's egne beskæftigelsesværksteder. Alle de borgere, der bliver beskæftiget af VASAC, har førtidspension ved siden af.

God modtagelse

Michael Jensen der denne torsdag gjorde rent i køkkenregionen, udtrykker også glæde og tilfredshed ved at arbejde på vandrerhjemmet.

Gert Nielsen, værkstedsassistent siger:

- Vandrerhjemmet har været rigtig gode til at tage imod vores medarbejdere, som føler sig værdsat.

- Det fungerer fint her. For os er formålet at få vores medarbejdere ud blandt andre, hvor det giver dem identitet og de føler sig værdsat. Vi har ikke de store problemer med at få vores borgere beskæftiget i det private erhvervsliv, men det er meget svært at få beskæftigelse i det offentlige.

Tekst og foto: Kasper Bronke Gjerlufsen (erhvervspraktikant fra Høve Friskole)



Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider

Anneberg Vandrerhjem: Ilse Holst, Michael Jensen og Bent Hansen
Vandrerhjemsværtinde Ilse Holst med Michael Jensen og Bent Hansen.

Anneberg Vandrerhjem: Michael Jensen gør rent i køkkenet
Michael Jensen i gang med rengøring i køkkenregionerne.

Anneberg Vandrerhjem: Bent Hansen fejer
Bent Hansen står også for en del af den udvendige vedligeholdelse.
Vidste du?
Billede af logoet for E-boks.
E-Boks er en gratis elektronisk postboks på internettet, hvor du kan samle dine breve fra myndigheder og virksomheder på ét sted. Læs mere på E-boks' hjemmeside.
Abonnér på denne side