Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Bakkegården tog godt imod beboere fra Kastanjehus

Bakkegården, Hørve, beboer Vita Mikkelsen

En af de fem nye beboere fra Kastanjehus, Vita Mikkelsen, i de nye omgivelser på plejecentret Bakkegården i Hørve.



Flytningen af de fem ældre kvinder, der gennem årtier har boet på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjællands afdeling Kastanjehus i Annebergparken i Nykøbing til plejecentret Bakkegården i Hørve er gået godt, fortæller centerleder Søren Schytt.

Baggrunden for flytningen, der foregik 11. november 2009 og blev afrundet med middag på Højby Kro, er Region Sjællands beslutning sidste år om at lukke Kastanjehuset og samtidig udskrive kvinderne fra det psykiatriske sygehus.

Forberedte sig godt

Det var derfor de fem kvinders hjemkommuner, der stod med plejeopgaven, men gennem forhandlinger mellem Region Sjælland og Odsherred Kommune lykkes det at finde en løsning, hvor Odsherred Kommune kunne tilbyde plejehjemspladser på samme sted.

Såvel i den offentlige som politiske debat har der været kritik af regionens beslutning, som man mente kunne risikere at tage livet af kvinderne, som har boet sammen og stort set hele deres liv på det tidligere Amtshospital Nykøbing Sjælland.

Plejecentret Bakkegården i Hørve har igennem de seneste uger forberedt sig på indflytningen ved at skabe nogle fysiske rammer, som betyder at de nye beboere blev tilbud gode rammer for deres videre liv på Plejecentret.

Blandt andet har personalet på eget initiativ opgivet et større grupperum på Bakkegården, og det er i stedet nu indrettet som dagligstue for de fem kvinder. En gestus, Søren Schytt fremhæver i rosende vendinger.

- Vi kan ikke genskabe Kastaniehus, men det bliver et nyt kapitel i beboernes liv med nye muligheder og ikke mindst den tryghed som vi kan give på Bakkegården. Vi har fået lov at flytte en del af inventar og møblement med fra Kastanjehus foruden hjælpemidler, og regionen har i det hele taget været meget samarbejdsvillig, siger Søren Schytt.

To ansatte følger med


Alle medarbejdere på Bakkegården har såeldes besøgt Kastanjehus i en to dages praktik for at lære de nye beboere at kende. 18 medarbejdere har endvidere fået et kursus på 5 dage i psykiatri, idet beboerne fra Kastaniehus har psykiske sygdom.

- Vi føler os i det hele taget godt rustet til at varetage opgaven med også at pleje beboere med en psykisk sygdom, og der er ingen tvivl om, at vi i Odsherred Kommune også kan håndtere denne gruppe borgere i plejesektoren frem for at sende dem til specialinstitutioner eller andre kommuner.

I det konkrete tilfælde er der oven i købet en god økonomi, idet vi modtager betaling fra hjemkommunerne, da ingen af de fem beboere oprindelig stammer fra Odsherred Kommune.

To af medarbejderne på Kastanjehus er overgået fra ansættelse i Region Sjælland til ansættelse i Odsherred Kommune på plejecentret Bakkegården for at deltage i plejen af de ældre kvinder, der aldersmæssigt spænder fra midt i 70´erne til sidst i 80´erne.



Dagligstue på Bakkegården
Personalet på Bakkegården opgav på eget initiativ et grupperum, som nu er dagligstue med møbler og inventar fra Kastanjehus.


Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Klik og se, hvad du kan på borger.dk.
Spørg ikke, hvad du kan gøre for Borger.dk, men hvad Borger.dk kan gøre for dig.
Abonnér på denne side