Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Vær med til at forme sundhedsparken

Parken ved det tidligere sygehus skal nu være en folkesundhedspark,  et Bevægelseseksperimentarium
De 9500 m2 park ved Sundhedscentret består i dag mest af græsplæne, men skal i fremtiden være et bevægelseseksperimentarium med en række sjove, udfordrende og spændende aktivitetsfelter. Arkivfoto: Peter Haugaard


Vi er for mange, som sidder for stille og glemmer at bevæge os.

Og med bevægelse mener vi ikke nødvendigvis at løbe eller spille fodbold, men at komme op af sofaen, møde andre, have det sjovt, mens kroppen i leg og bevægelse får det bedre.

Bevægelseseksperimentariet i parken skal udfordre og inspirere til fysisk aktivitet for alle i Odsherred Kommune.

Workshop i august

Odsherred Kommune indgår i en konkurrence sammen med 14 andre kommuner om at vinde 2 mil. kr. til at realisere bevægelseseksperimentariet. 

Odsherred Kommune har fået 100.000 kroner fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden til at udvikle et visionsoplæg til et konkret projektforslag for parken, der skal afleveres i efteråret 2010.

Herefter bliver otte af de 14 kommuner valgt til at arbejde videre med deres projekter. Hvis vi bliver udtaget vil Odsherred Kommune kunne opnå støtte på 2 mio. kr. til at realisere bevægelseseksperimentariet.

For at få flest mulige input og forslag afholdes der en workshop onsdag den 18. august 2010 klokken 15.00-21.00 i parken ved Sundhedscentret hvor forskellige grupper vil være med til at præge parkens fremtidige udseende og funktion.

Er du landligger og/eller fastboende, er du også meget velkommen til at deltage. Her søger projektgruppen syv helårsbeboere og syv sommerhusejere/landliggere, som vil komme med ideer og input til bevægelseseksperimentariet.

Labyrint af udfordringer

- Bevægelseseksperimentariet skal motivere til bevægelse gennem eksperimenterende aktiviteter, der udfordrer og inspirerer borgerne til fysisk aktivitet. Vi forestiller os en bred vifter af aktivitetsfelter, måske formet som en labyrint og måske med inddragelse af både ny teknologi i form af GPS, lyde og mobiltelefoni samt forskellige kunstarter fra skulpturer til musik foruden overraskede, eksperimenterede og konkurrenceprægede fysiske udfordringer, forklarer sundhedschef Thorkild Christensen fra den nedsatte projektgruppe.

Udfordringen er at få skabt et område, som flest mulige borgere vil finde så spændende, indbydende og interessant, at de dagligt får lyst til gå en omvej for at komme ind i parken og benytte bevægelseseksperimentariet.

- Til workshoppen den 18. august forestiller vi os, at hver gruppe får mulighed for at foreslå indhold og emner i bevægelseseksperimentariet, som netop vil tiltale deres bagland, siger Thorkild Christensen.

Interesserede kan tilmelde sig på engodomvej@odsherred.dk eller rette henvendelse til Anette Sørensen, Odsherred Kommune, på 59 66 68 06 senest den 1. august 2010, hvis man er landligger og/eller fastboende. Husk at skrive dit navn og adresse, telefonnummer og emailadresse, så bliver du kontaktet.

Hvem er med?

Projektet ” en god omvej” bliver udviklet på tværs af fagcentre i Odsherred Kommune. Projektgruppen består således af planlægger Anette Lindegaard Christensen, Plan og Udvikling, fagcenterchef Eva Ormstrup Bentsen, Kultur og Fritid, forenings- og fritidskonsulent Holger Petersen, Kultur og Fritid, leder af Odsherred Naturskole Johnny Skjoldborg Krog, sundhedskoordinator Sussi Friis, Sundhedscentret, Thomas Klint Martinsen, Trafik og Anlæg, fagcenterchef Thorkild Christensen, Sundhedscentret, fællescenterchef Thure Jørgensen, Projekt og Intern Udvikling og projektleder Paya Hauch Fenger, Projekt og Intern Udvikling, som projektleder på projektet.



Logo for projekt
Logoet for projekt "En god omvej".


Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Billede af logoet for E-boks.
E-Boks er en gratis elektronisk postboks på internettet, hvor du kan samle dine breve fra myndigheder og virksomheder på ét sted. Læs mere på E-boks' hjemmeside.
Abonnér på denne side