Her kan du læse de skriftlige spørgsmål, som borgere har sendt til byrådet op til de månedlige byrådsmøder. Byrådet godkendte den 24. november 2015 udkast til retningslinjer for spørgetid for borgere.
Svar på spørgsmål den 30. oktober 2018
Kim Knudsen har den 5. november 2018 modtaget svar fra Sekretariat og Digitalisering omhandlende Byrådets beslutning af den 28. august 2018 vedr. Odsherred Kommune som skattely kommune.
Det skal understreges, at Byrådets beslutning alene omhandler kommunens samarbejdspartnere- og altså ikke kommunens borgere.
Økonomiudvalget har på møde den 23. oktober 2018 besluttet, at kommunens bankforretninger skal sendes i udbud. Forvaltningen går derfor igang med at udarbejde udbudsmateriale og udarbejde oplæg til valg af udbudsform samt forslag til, hvilke kriterier, der skal vægtes i tildelingen af opgaven. Økonomiudvalget får også mulighed for at stille skærpede betingelser, hvis det skønnes relevant.
Den 30. september 2018
Kim Knudsen fremsender skriftligt spørgsmål om at gøre Odsherred Kommune til skattely kommune.
Skriftligt spørgsmål fra Kim Knudsen.
Svar på spørgsmål den 25. september 2018
Leif Rahbek har den 5. oktober 2018 modtaget svar fra Miljø og Teknik. P-pladsen nærmest færge bygningen er en handicap-plads og den næsten er skiltet med "TAXI".
Det er Odsherred havnes område. Ved at udvide P-båsene vil der blive plads til færre P-pladser, Det er for nuværende ikke ønskeligt at reducere antallet af P-plads, da der i forvejen er behov for flere P-pladser, særligt i sommermånederne. Ved etablering af nye pladser, vil vi dog tilstræbe, at bredden bliver de af Vejdirektoratet anbefalede 2,50 meter.
Den 25. september 2018
Leif Rahbek har spurgt til taxiholdeplads på Rørvig Havn, som er meget lille. Der ønskes samme plads som til invalidevogne.
Svar på spørgsmål den 24. april 2018
Spørgsmål fra Thorsvej Naturforening v/Jens Pagh-Rasmussen pr. 16. april vedr. strandadgang fra Thorsvej 61, Vesterlyng og administrationens svar. Spørgsmål og svar fra Thorsvej Naturforening
Svar på spørgsmål den 31. januar 2017
Leif Rahbek har den 15. februar 2017 modtaget svar fra centerchef Eva Ormstrup. Taxa-plads ved Vig-hallen forventes klar omkring påske.
Den 31. januar 2017
Leif Rahbek spurgte til, hvornår der kommer taxa-plads ved Vig-hallen.
Svar på spørgsmål den 20. september 2016
Henrik Larsen har den 26. september 2016 modtaget svar fra Benjamin Dyre fra Natur, Miljø og Trafik.
Den 20. september 2016
Henrik Larsen spurgte til ekspeditionstidern i sager om ulovlig skiltning i det åbne land.
Svar på spørgsmål den 28. juni 2016
Leif Rahbek har den 13. juli 2016 modtaget svar fra Dorte H. Henriksen fra Natur, Miljø og Trafik.
Den 28. juni 2016
Leif Rahbek spurgte til Vejmaterialer på sommerhusveje: Er det Odsherred Kommune der skal bestemme, hvilke materialer der skal bruges på kommunens sommerhusveje? Leif Rahbek henviser til kommunens kassering af renovering af vejbrønde, fordi der ligger skærver.
Svar på spørgsmål den 26. april 2016
Leif Rahbek har den 30. juni 2016 modtaget svar fra Dorte Olsen fra Vig Festivalen vedr. taxaholdeplads.
Den 26. april 2016
Leif Rahbek spurgte til taxaplads ved Vig Hallen: Center for Natur, Miljø og Trafik har oplyst Leif Rahbek om, at der er en permanent taxaplads ved hallen og den har altid været der. Det kan ikke accepteres at pladsen ikke må anvendes. Leif Rahbek opfordre til at Vig Hallen tager kontakt til Center for Natur, Miljø og Trafik.
Center for Natur, Miljø og Trafik vil fremsende svar på spørgsmålet.
Center for Natur, Miljø og Trafik har taget kontakt til Leif Rahbek. Leif Rahbek har stillet spørgsmålet til byrådsmødet, da han havde fået besked om, at han ikke havde nogen taxaplads ved Vig Hallen mens Vig Festivalen stod på.
Der er taget kontakt til Vig Festivalens leder, som har oplyst, at der rigtig nok ikke er en taxaplads ved Vig Hallen under festivalen, men at taxaerne meget gerne må køre op til hallen og sætte af/samle op. Deciderede pladser er ved brugsen i Vig, hvor taxaerne kan holde og vente. Dette er Leif Rahbek informeret om.
Med hensyn til en taxaplads generelt, har der altid været en plads på parkeringspladsen foran hallen, hvilket der også påtænkes at være fremadrettet. Taxapladsen bliver dog først etableret, når arbejdet med byggeriet er færdigt.
Rekreativ sti i randzonen* hele vejen rundt om Højby sø til gavn både for byens borgere og byens gæster. Højby Sø er et flot naturområde med et rigt fugleliv, som bør gøres til et større aktiv for byen og langt mere tilgængeligt. * (søer over 100 m2 skal iflg. Natur og fødevareministeriet have en randzone, som ikke er opdyrket)
Højby er en lidt overset by i Odsherred, som dog har potentiale. Her er Sommerland Sjælland, Klatrepark, Golfbane, Højby kirke, en flot ny sportshal, en velrenommeret kro samt hotel Højby Sø. Dette tiltrækker hvert år massevis af turister til området, og hvorfor ikke give dem den fulde oplevelse af Odsherreds smukke natur som findes lige her med centralt udgangspunkt ved Højby kirke, og lidt ekstra kroner i kommunekassen.
En sti hele vejen rundt om Højby sø vil være 5-6 km lang og være et oplagt sted at udøve motion i form af vandreture, løbeture etc.. helt uden trafik gener. Ud over at forskønne Højby vil det fremme Folkesundheden :-)
Etablering af en sti rundt om Højby Sø kan gøres billigt og effektivt evt. ved hjælp af bobcat til udplaning.
Jeg, Martin Hvidaa, er pt arbejdsløs, men tænker at et projekt med at forskønne området langs Højby sø vil være et fint aktiveringstilbud og måske også for andre. Det kunne både foregå ved at være med til at etablere en sti, men også efterfølgende ved at vedligeholde ruten i form af oprydning/affaldsindsamling i naturen. Pt er der væltede træer over stier og der flyder med affald på skovstykket mellem Hotel Højby Sø og Højby Kirke.
God jul