Udgivet på Odsherred Kommune (http://www.odsherred.dk)

Forside > Borger > Trafik og veje > Trafik > Trafiksikkerhed > Skadeserstatning

Er du kommet til skade på et vejareal?

25. april 2013 - 14.28 -- Anonym (ikke efterprøvet)

Er du kommet til skade på et vejareal?

Er du kommet til skade på grund af huller eller andre ujævnheder? Du kan her på siden læse mere om hvad der gør sig gældende for henholdsvis offentlige veje og private fællesveje.

På offentlige veje

Er du så uheldig, at du på grund af huller eller andre ujævnheder kommer til skade på en offentlig vej, kan du muligvis få erstatning. 

Efter dansk rets almindelige erstatningsregler, skal der være noget at bebrejde en, før man er erstatningsansvarlig. Dette gælder også kommunes forpligtigelser som både vejbestyrelse og som grundejer. Du kan læse mere om dette i vedhæftede folder fra kommunens forsikringsselskab Gjensidige.

Har du været ude for et uheld, eller en ulykke, og mener at skaderne er sket grundet fejl eller forsømmelse fra kommunens side, kan du rejse et erstatningskrav overfor kommunen.

Anmeldelse af skade til kommunen

I tilfælde af skade, kan du sende en skriftlig anmeldelse.

I kravet er det en god idé at oplyse følgende:

  • Dine kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer og mail)
  • Skadetidspunkt (dato og tidspunkt)
  • Præcis angivelse af, hvor skaden er sket (vej, fortov, vejnavn, retning, ud for hus nr. eller andre kendetegn som kan angive stedet helt præcist)
  • Meget gerne et billede, der kan lokalisere stedet
  • Beskrivelse af hændelsen og skaderne
  • Hvad det er du mener kommunen kan bebrejdes i forhold til den skete skade
  • Meget gerne vedhæfte billede dokumentation (eksempelvis målfast foto - med tommestok der tydeligt viser niveauforskellen)
  • Om skaden er anmeldt til egen forsikring, og hvis ikke, hvorfor (iflg. erstatningsansvarslovens § 19 går tingsforsikring forud for ansvar)

Kravet vil blive behandlet efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og der vil derfor blive foretaget en konkret juridisk vurdering i hver enkelt sag, ud fra de oplysninger, som er til rådighed i sagen.

Som skadelidt er der derfor god grund til selv at medvirke med oplysninger og til bevissikring, eksempelvis ved fotodokumentation. Kommunen har dog også i nogen udstrækning pligt til at bevissikre, men det er skadelidte der helt præcis ved, hvor skaden er sket, og som ved egen medvirken kan sikre sig, at sagen bliver behandlet ud fra rette sted og grundlag. 

Krav om erstatning kan sendes til Trafikteamet på trafik@odsherred.dk [1] 

Såfremt forsikringskoordinatoren har behov for yderligere oplysninger, vil du blive kontaktet – det er derfor vigtigt at du tjekker om dine kontaktoplysninger er angivet korrekt.  

På private fællesveje

Er du så uheldig at komme til skade på en privat fællesvej, kan du søge erstatning ved at kontakte den tilgrænsende grundejer i henhold til privatvejsloven.

Du kan se om det er en offentlig vej eller privat fællesvej, ved at klikke her [2] og søge skadesstedet frem. 

Kontakt

Spørgsmål i forhold til ovenstående kan rettes til Trafikteamet på 59 66 60 03 eller trafik@odsherred.dk [1] 

BilagStørrelse
Folder fra Gjensidige [3]464.36 KB
Alternativt billede: 
Er du kommet til skade på et vejareal?
KL Emneord: 
05.02.00 Private fællesveje/stier i almindelighed [4]

Links:
[1] mailto:trafik@odsherred.dk
[2] http://cvf.vd.dk/cvf/mapui.jsp
[3] http://www.odsherred.dk/sites/default/files/PDF/gjensidige_folder.pdf
[4] http://www.odsherred.dk/kle/050200-private-f%C3%A6llesvejestier-i-almindelighed