Udgivet på Odsherred Kommune (http://www.odsherred.dk)

Forside > Erhverv > Natur, miljø og affald > Erhvervsaffald > Administrationsgebyr

Administrationsgebyr

21. juni 2013 - 11.28 -- fregr

Administrationsgebyr

Erhvervsaffaldsgebyret dækker kommunens omkostninger til administration og planlægning af affaldsordningerne for erhverv og opkræves én gang årligt.

Administrationsgebyr

Kommunen skal, ifølge lovgivningen, opkræve et administrationsgebyr hos virksomhederne i kommunen. Administrationsgebyret dækker de udgifter der er forbundet med kommunernes administration af anvisningsordninger for virksomheder, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvisning om håndtering af affald fra virksomheder samt planlægning.

Administrationsgebyret for erhvervsaffald i 2018 er 360 kr. pr. virksomhed ex. moms.

Gebyret dækker ikke virksomhedernes adgang til genbrugsstationerne. Dette betales særskilt. Læs mere om administrationsgebyret på ARGOs hjemmeside [1].

Fritagelse

I affaldsbekendtgørelsen er det fastlagt, at kommunerne er forpligtet til at fritage følgende virksomheder fra at betale gebyr:

  • Virksomheder med bestemte branchekoder og hvor der på p-nummer adressen er 0-1 ansatte
    De relevante branchekoder fremgår af bilag 8 i affaldsbekendtgørelsen. [2] Disse virksomheder sorteres automatisk fra på basis af CVR-data og skal ikke søge om fritagelse.
     
  • Virksomheder med bestemte virksomhedsformer og 0 ansatte på p nummer adressen
    De relevante virksomhedsformer fremgår af bilag 9 i affaldsbekendtgørelsen [3]. Disse virksomheder sorteres automatisk fra på basis af CVR-data og skal ikke søge om fritagelse.
     
  • Virksomheder med en dokumenteret omsætning på under 300.000 kr. i 2016 skal fritages 
    Disse virksomheder sorteres automatisk fra via en liste fra SKAT.

Kommunen kan fritage virksomheder fra at betale administrationsgebyr, hvis kommunen vurderer, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion.

Som udgangspunkt giver Odsherred Kommune ikke fritagelse til ansøgninger begrundet med at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion. De virksomheder der jf. ovenstående er fritaget på forhånd forventes at være de virksomheder, som ikke har en egentlig affaldsproduktion. Alle øvrige virksomheder forventes at have affald.

Hvis du mener at din virksomheder opfylder en eller flere af ovenstående fritagelsesmuligheder, kan du søge om fritagelse på ARGOs hjemmeside [1].

Hvad er et P-nummer?

Der opkræves erhvervsaffaldsgebyr per registreret p-nummer. 

Alle virksomheder har et CVR-nummer og derudover mindst ét p-nummer. P-nummeret er identifikationsnummer for virksomhedens produktionsenheder. Fx vil en landsdækkende detailkæde have (mindst) ét CVR-nummer, mens hver butik (enhed) har sit eget P-nummer.

Du kan finde dit CVR- og p-nummer i CVR-registret. [4]

Kontakt 

Affaldsteam, 59 66 60 80, affald@odsherred.dk [5].

 

BilagStørrelse
Regulativ for erhvervsaffald [6]508.57 KB
KL Emneord: 
07.00.10 Affaldsgebyrer [7]

Links:
[1] https://erhvervsaffaldsgebyr.dk/
[2] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826#Bil9
[3] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144826#Bil10
[4] https://datacvr.virk.dk/data/
[5] mailto:affald@odsherred.dk
[6] http://www.odsherred.dk/sites/default/files/PDF/Regulativ%20for%20erhvervsaffald%202013_0.pdf
[7] http://www.odsherred.dk/kle/070010-affaldsgebyrer