Akuttilbuddet
Tilbuddet tilbyder rådgivning, samtaler og krisehjælp til borgere i akut opstået psykisk eller social krise.
Krisen kan for eksempel være begrundet i et psykisk sammenbrud, pludselig forværring af en kendt sindslidelse eller risiko for udsættelse af boligen.
Tilbuddet tilbyder ikke længerevarende forløb, men alene akut rådgivning.
Det er muligt at henvende sig anonymt til Akuttilbuddet.
Hvis der skønnes at være behov for et fysisk møde eller et hjemmebesøg, vil dette blive tilrettelagt i samarbejde med kommunens Opsøgende team.
Fagpersoner og pårørende vil også kunne modtage telefonisk rådgivning.
Kontakt til Akuttilbud
Akuttilbud Odsherred kan kontaktes på 21 40 01 32 alle dage kl. 8.00 - 23.00
Fra kl. 15.30 til 23.00, og i weekenden fra 08.00 - 23.00 vil Akuttilbuddet alene yde telefonisk rådgivning og krisehjælp.
Rådgivningen kan gives til borgere i krise samt pårørende og fagpersoner. Telefonen betjenes af socialfaglige medarbejdere med erfaring omkring mennesker i krise og mennesker med psykiske vanskeligheder.
Der vil ikke være mulighed for personligt møde i aftentimerne, men skønnes der behov for et fysisk møde, vil sagen blive givet videre til Opsøgende team, der kan tilbyde kontakt, evtentuelt i form af et hjemmebesøg, i løbet af førstkommende hverdage.
Akuttilbuddet hører organisatorisk under Rusmiddelteamet og ved behov for ledelseskontakt kan man kontakte enten teamleder Tenna Andreasen på 2383 6909 eller afdelingsleder Lone Naundrup Nielsen på 2018 0642.
Aflastningsplads
Om natten kan Akuttilbuddet visitere en borger til en overnatning på en aflastningsplads beliggende på botilbuddet Grønnehaven.
Pladsen vil, efter aftale, kunne benyttes af borgere, der i forbindelse med krisehjælp ved akut opstået psykisk og/eller social krise eller forværring af kendt psykisk lidelse, har behov for trygheden i at kunne overnatte et sted med personaledækning. Overnatningen skal ses som forebyggelse af indlæggelse i psykiatrisk regi.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.