
Når du fylder 65 år, kan du søge folkepension. Som folkepensionist kan du også søge om tilskud til fx husleje, medicin og varmeudgifter.
Obs! Midlertidlig lukning af selvbetjeningsløsningen
Selvbetjeningsløsningen for folke- og førtidspension er lukket midlertidigt.
Udbetaling Danmark er ved at udskifte IT-systemet, der udbetaler folke- og førtidspension. Du kan derfor ikke benytte selvbetjeningsløsning for folke- og førtidspension i perioden 12. februar til 2. marts 2020.
Udbetaling Danmark kan stadig hjælpe med langt de fleste spørgsmål på telefonen, men kan dog ikke behandle eller lave ændringer i din pensionssag.
Udskiftningen af IT-systemet vil ikke påvirke din månedlige udbetaling.
Tilmeld dig en SMS-service og få besked, når du igen kan benytte selvbetjeningsløsningen
-----------------------
Du kan søge om folkepension på borger.dk.
Tillæg til folkepensionen
Der findes en række tillæg til folkepensionen. Du skal søge om tillæggene. Din indkomst og formue har betydning for, hvilke tillæg du kan få, og hvor meget du kan få. Læs mere om:
- boligstøtte, der er et tilskud til huslejen
- varmetillæg, der er et tilskud til at dække dine varmeudgifter
- helbredstillæg, der er et tilskud til fx medicin
- personligt tillæg, der er et tilskud til dig, som er i særlig vanskelig økonomisk situation
Delpension
Du kan søge om delpension, hvis du er født før 1959 og bor og arbejder i Danmark. Læs mere på borger.dk/delpension.
Ældrecheck
Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar måned sammen med din folkepension. Du skal altså ikke søge om at få ældrecheck. Læs mere om:
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, ældrecheck, varmetillæg og boligstøtte til dig. Derfor er det Udbetaling Danmark, og ikke din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om disse ydelser.
Det er fortsat din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om helbredstillæg og personligt tillæg.
Hvis du har brug for hjælp
Har du spørgsmål om ydelserne, kan du finde kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark på www.borger.dk/kontaktudbetalingdanmark - her kan du:
- få svar på de oftest stillede spørgsmål
- se, hvilke frister du skal huske
- få hjælp til at betjene dig selv på nettet - fx til at udfylde din ansøgning.
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61.