Ønsker du plads i en privatinstitution, skal du henvende dig direkte til institutionen. Kommunen kan hverken anvise pladser eller optage børn i privatinstitutioner.
Privatinstitutioner i Odsherred Kommune
Tilskud til privatinstitution
Hvis du ønsker, at dit barn skal gå i en godkendt privatinstitution i Odsherred Kommune, skal kommunen give dig et økonomisk tilskud til pladsen. Tilskuddet består af et driftstilskud, et bygningtilskud og et administrationstilskud og udbetales direkte til den private institution.
Du har ligeledes ret til at få økonomisk tilskud til en privatinstitution i andre kommuner. Du har dog først krav på tilskuddet fra det tidspunkt, hvor dit barn er berettiget til et dagtilbud i Odsherred Kommune.
Privatinstitutioner kan selv bestemme, hvor meget du som forælder skal betale for en plads i institutionen.
Søskendetilskud
Der gives søskendetilskud til børn i private institutioner efter samme regler som søskendetilskud til børn i kommunens institutioner. Der gives ikke søskendetilskud til børn i SFO2.
Økonomisk friplads
Du kan søge økonomisk friplads på digital pladsanvisning. Hvis du er berettiget til økonomisk friplads, udbetales tilskuddet til den private institution, som fratrækker tilskuddet fra deres opkrævning til dig.
Børn, Unge og Familier
Vesterlyngvej 8
4500 Nykøbing Sj
Charlotte Borelli
chgbo@odsherred.dk
59 66 65 50