Er du lærer eller skolepædagog, så læs med her. Her kan du finde information om kulturklippekortet og foreningspuljen.
Gå ind på Skoletjenesten, find Odsherred og tag en tur rundt på siden.
Kulturklippekortet
1.-6. klasse får årligt et kulturklip som de kan bruge i følgende æstetiske discipliner: animation, litteratur, drama, musik, billedkunst, dans og film. Et klip består af 12 timers undervisning med en kunstner/kunstfaglig underviser som tilrettelægger undervisningen med lærerne.
Skolerne dækker selv udgifter i forbindelse med transport.
Foreningspuljen
Foreningspuljen dækker udgifter til betaling af et foreningstilbud
På portalen vil du se at foreningerne er sat på som et gratis tilbud. Nogle af foreningerne vil have gratis tilbud og nogle af foreningerne skal have betaling for deres tilbud, i så fald dækker foreningspuljen den udgift.
Du skal kontakte din afdelingsleder i forbindelse med betaling af et foreningstilbud.
Har du spørgsmål, så kontakt kulturkonsulent Helle Christence Ankerstjerne på heace@odsherred.dk.