I Odsherred Kommune vil vi gerne hjælpe borgerne med at nedbringe energiforbruget og bidrage til den fælles målsætning om 70 % CO2-reduktion i 2030.
Derfor holdt vi - sammen med Energistyrelsens SparEnergi.dk - et digitalt inspirationsmøde den 11. maj 2021, hvor sommerhusejere kunne blive klogere på, hvordan god isolering, fornuftige vaner og en energieffektiv varmekilde er med til at holde energiforbruget nede i sommerhuset.
Mange sommerhusejere oplever, at indeklimaet også bliver bedre, når de fx efterisolerer. Typiske fordele er mindre træk, mere stabil temperatur og mindre fugt.
Der var god interesse for mødet, hvor SparEnergi fortalte om de forskellige muligheder for energioptimeringer, og hvad man særligt skal være opmærksom på i sit sommerhus.
Du kan se optagelsen af mødet her, og læse mere nedenfor.
Energi til varme
Det er særligt opvarmning, der er den store energiforbruger.
Det er vigtigt, at sommerhuse kan holde på varmen. Mange varmer også husene op på kølige sommerdage og -nætter, og der er et stort potentiale for forbedringer.
Hvis dit sommerhus/fritidshus kun bliver brugt om sommeren, kan du spare ved at kigge på dine vaner, få solvarme og lukke sommerhuset godt ned for vinteren. Har du derimod et sommerhus, som du også bruger om vinteren, vil der være meget at spare ved at kigge isolering og vinduer efter i sømmene.
Du kan læse mere hos https://sparenergi.dk/forbruger/sommerhus, som har løsninger og gode råd til:
- Varmt brugsvand
- Solceller til elproduktion
- Efterisolering
- Vinduer
- Vinterventilation
- Pool, spa og sauna
- Opvarmning
- Generelle vaner
- Apparater
Du kan løbende modtage gode råd til energioptimering af dit sommerhus ved at tilmelde dig nyhedsbrevet fra SparEnergi.dk, som Energistyrelsen står bag: Tilmeld SparEnergi.dk’s nyhedsmail