Fantastiske Feriedage, sommerferieaktiviteter for børn, unge og familier i Odsherred.
Fantastiske Feriedage – sommeraktiviteter for børn, unge og familier i Odsherred
Er du medlem af en forening, et bylaug eller lign., eller er du professionel kultur- eller fritidsaktør og har I en aktivitet, I planlægger at afvikle i skolernes sommerferie, kan jeres aktivitet få ekstra synlighed i det fælles program for Fantastiske Feriedage.
Fælles markedsføring af sommeraktiviteter
Alle aktiviteter, der afvikles i skolernes sommerferie for børn, unge og familier i Odsherred, samler Kultur og Fritid i en fælles e-folder, Fantastiske Feriedage, og i starten af juni vil denne folder blive kommunikeret bredt ud til skoler, foreninger og andre aktører.
Aktiviteterne bestemmer I selv, det kan være alt fra få timer på en enkelt dag til flere dage eller uger. I bestemmer selv, hvornår det er i skolernes sommerferie. Det kan være i begyndelsen, midten eller slutningen af sommerferien. Og prisen sætter I også selv.
Eksempler på aktiviteter kunne være en aftenfisketur, dragebygning for en dag, kajak for en time eller for flere dage, billedkunstskole, trampolinspring for en dag, svømning, snobrød over bål, skattejagt i skoven, osv.
Oplysnings- og evt. ansøgningsskema til foreninger, bylaug og lign.
Folkeoplysende og kulturelle foreninger, bylaug og lign. kan være med i Fantastiske Feriedage ved at downloade og udfylde ovenstående oplysningsskema (oplysningsskema for foreninger, bylaug mv.).
Folkeoplysende og kulturelle foreninger, bylaug mv. kan også søge om tilskud til deres aktiviteter i puljen for Fantastiske Feriedage, som Folkeoplysningssamrådet har oprettet til formålet. Ansøgningsskemaet hertil er nederst i samme dokument som oplysningsskemaet (oplysningsskema for foreninger, bylaug mv.).
Retningslinjer ansøgning om tilskud
Retningslinjerne for ansøgning om tilskud kan ses i boksen.
Oplysningsskema for professionelle kultur- og fritidsaktører
Professionelle kultur- og fritidsaktører kan også være med i Fantastiske Feriedage ved at downloade og udfylde ovenstående oplysningsskema (oplysningsskema for professionelle kultur- og fritidsaktører).
Ansøgningsfrist
Søndag den 1. maj 2022 er sidste frist for at indsende oplysnings-og evt. ansøgningsskema om tilskud til Fantastiske Feriedage til kultur- og fritidsmedarbejder, Ida Dreboldt Kofoed-Hansen, på: iddkh@odsherred.dk