Forenings- og aftenskoleaktiviteter i kommunens lokaler skal foregå inden for nedenstående retningslinjer. Dette, så sundheden hos alle involverede ikke bringes i fare!
- Fra den 26. oktober og til den 17. januar 2021 sænkes det lille forsamlingsforbud fra 50 til 10 personer, inkl. instruktør/træner. Der er dog en undtagelse for dette for idræts- og foreningsaktiviteter (her under kampe) for børn og unge op til 21 år inklusiv evt. ansvarlige personer over 21 år – her gælder et max. antal personer på 50.
- I begge tilfælde er det tilladt, at flere hold/forsamlinger er i gang sideløbende (fx i en idrætshal eller på et idrætsanlæg), dog skal følgende 3 krav efterleves:
- - Min. 2 meters afstand mellem aktivitetsområderne
- - Deltagerne forbliver adskilt under hele forløbe
- - En instruktør/træner ikke må tage sig af mere end én gruppe samtidig. Instruktøreren/træneren må altså ikke facilitere, kommunikere eller på anden måde være i kontakt med flere grupper, der er til stede samtidig.
- Tilskuere er tilladt. Det er dog et krav, at de i al væsentlighed er siddende på faste pladser med retning mod aktiviteten og at der samlet set ikke er flere end 500 personer til stede.
- Det er muligt at gennemføre arrangementer, undervisning, generalforsamlinger, møder, mv. på op til 500 deltagere, hvis deltagere eller publikum i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, bane, lærred eller lignende.
- Fra torsdag den 29. oktober er det påkrævet for personer på 12 år og derover at bære mundbind eller visir i forbindelse med indendørs foreningsaktiviteter.
Kravet om brug af mundbind eller visir gælder dog ikke -
- for udøvere/deltagere under idræts- og motionsaktiviteter. Kravet gælder dog både før og efter aktiviteten samt hvis udøveren mellem kampe eller træning bevæger sig rundt i idrætshallen
- når man sidder ned eller hvis mundbind eller visir ikke kan bæres grundet aktivitetens natur, f.eks. i forbindelse med omklædning eller badning. - At der holdes mindst 1 meters afstand mellem personer.
Ved aktiviteter med kraftig udånding (f.eks. idræt, sang, råb, foredrag, skuespil m.v.), tillades der maksimalt adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal. Desuden bør der holdes mindst 2 meters afstand. I situationer, hvor det er vanskeligt eller umuligt at overholde den anbefalede afstand er det vigtigt, at foreningen/aftenskolen overvejer tiltag, der kan minimere eller reducere varigheden af kontakter - særlig ansigt-til-ansigt kontakt - Kun sporadisk kropskontakt er tillads - undgå specielt ansigt til ansigt-kontakt
- At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe
- At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde
- At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som f.eks. feber, hoste eller muskelømhed – selv ved milde symptomer
- Vær opmærksom på de særlige risikogrupper, som defineret af Sundhedsstyrelsen
- At fællesredskaber og remedier rengøres mellem forskellige brugere, eller der benyttes personlige redskaber eller engangsudstyr
I de kommunale idrætshaller vil der være adgang til omklædnings- og badefaciliteter. Dog henstilles der til, at man klæder om hjemmefra - på forhånd tak!
Ud fra ovenstående retningslinjer er det op til den enkelte forening/aftenskole at afgøre, hvilke aktiviteter, der egner sig til brug af de forskellige kommunale lokaler – er man i tvivl, er man velkommen til at kontakte den enkelte institution eller Kultur og Fritid på 5966 6402 eller rusr@odsherred.dk.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.