I Odsherred Kommune findes over 400 fredede fortidsminder. Mange af disse er stendysser og bronzealderhøje. Fortidsminderne er beskyttet efter museumsloven mod ødelæggelse mv. Rundt om fortidsminderne findes en 100 meter beskyttelseszone.
Fortidsminderne og deres omgivelser er beskyttet
Odsherred er rig på fortidsminder, der sætter et markant præg på landskabet. Især de mange bronzealderhøje på toppen af randmorænerne, bl.a. Esterhøj, Maglehøj og Vejrhøj er tydelige i landskabet.
I Odsherred vil vi gerne inddrage borgerne i plejen af fortidsminderne. Du kan læse mere om dette under projekt "Adoptér en Gravhøj".
På Fund og fortidsminder, kan du finde mange oplysninger om de enkelte fortidsminder og læse om eventuelle fund mv.
Fortidsminderne er beskyttet mod ødelæggelse mv. jævnfør reglerne i museumsloven.
Rundt om fortidsminderne er der i henhold til naturbeskyttelsesloven udlagt en beskyttelseslinje. Den er 100 meter bred, og regnes fra foden af fortidsmindet.
Inden for beskyttelseslinjen er byggeri, terrænændring og beplantning mv. er i reglen forbudt, men i særlige tilfælde kan kommunen dispensere fra beskyttelsen.
Læs mere om beskyttelseslinjer her.
Du skal ansøge om dispensation hos Odsherred Kommune, der afgør om der kan gives tilladelse til det ansøgte.
Kontakt:
Natur, Miljø og trafik, Naturteam på 59 66 60 05
Natur@odsherred.dk