Vil du
UNDER UDARBEJDELSE...
Spørgsmål
Vi overvejer at købe sommerhus/helårshus. Er der vandproblemer der?
Svar
Det er en god ide at gå ind at se på høje målebordsblade, højdekurvekort og kort over de forskellige jordartstyper i kommunen. De kan give et indtryk af om der kan være vandproblemer. Kommunen ligger kun inde med få målinger af det øverste grundvandsspejl.
Spørgsmål
Vi oplever ofte problemer med højtliggende grundvand. Hvilket ansvar har kommunen, for at sikre at det ikke bliver et problem?
Svar
Det er den enkelte ejendoms eget ansvar at sikre sig mod stigende grundvandsspejl.
Spørgsmål
Vil det terrænnære grundvand stige i fremtiden? Og hvor meget?
Svar
Det vil formentligt stige, ja, men vi ved ikke hvor meget.
Spørgsmål
Hvem skal sørge for at vi ikke får problemer med regnvand?
Svar
Forsyningen tager sig af regnvand i de områder, som er separatkloakeret eller fælles kloakeret. Hvis der kun er kloakeret med spildevand eller der slet ikke er kloakeret, har hver enkelt ejer ansvaret selv for at aflede vandet. Man skal sørge for at vandet holdes inden for sin egen grund.
Spørgsmål
Min ejendom er ikke kloakeret. Mit nedsivningsanlæg ligger et sted på grunden, hvor der står vand på grund af høj grundvandsstand. Hvad skal jeg gøre?
Svar
Dit nedsivningsanlæg fungerer ikke hvis det står under vand. Derfor skal du kontakte en fagmand (kloakmester) der kan rådgive dig om en løsning på problemet.
Spørgsmål
DinGeo viser, at der er risiko for at der samler sig regnvand på grunden, er det rigtigt?
Svar
DinGeo bruger data fra en national klimamodel, som kun er beregnet til en overordnet vurdering af et område. Klimamodellen kan derfor ikke tage højde for alle forholdene på din grund. Det betyder, at den ikke kan give et konkret svar på, hvordan forholdene er og du skal derfor have fat i en fagmand, som kan undersøge de faktiske forhold.
Vand på grunden
Læs hvad du gør,, hvis du har problemer med vand på grunden
Kontakt
Center for Miljø og Teknik, Vandteam, vand@odsherred.dk eller Klimateam, klima@odsherred.dk.
Du kan bestille tid til at blive ringet op på www.odsherred.dk/bestiltid