På trods af navnene er de sikreste måder at skelne dem på udseendet ikke snudens form, men størrelsen af den såkaldte fodrodsknude og formen af den mørke tegning på siden af hovedet. I yngletiden bliver hannerne af spidssnudet frø ofte mørke med et blåligt skær. Når de yngler er det letteste dog at lytte sig frem. Spidssnudet frø kvækker med boblende eller bjæffende lyde, mens butsnudet har mere snorkende eller knurrende lyde.

Du kan høre og se kvækkende spidssnudede frøer her: https://www.youtube.com/watch?v=t6iWh4W5iHo

Og butsnudede her: https://www.youtube.com/watch?v=FPXwkkjhKXE

Spidssnudet frø er en af Danmarks ret almindelige frøer, men den er gået en del tilbage især i den sydøstlige del af landet, mens tilbagegangen synes bremset eller ophørt i Sjællands nordlige dele og i store dele af Jylland. I Odsherred Kommune findes den stadig mange steder og kan lokalt ses i store antal, men lokalt har der været tilbagegange også hos os. Kortet viser de områder, hvor arten har været registreret i de senere år, men reelt findes spidssnudet frø endnu flere steder i kommunen.

Da tilbagegange i bestandene og forsvinden fra visse områder er observeret mange andre steder i Europa, er spidssnudet frø optaget på bilag IV på EU’s habitatdirektiv. For arter optaget på denne liste gælder, at EU’s medlemslande er forpligtet til at beskytte deres levesteder (raste- og ynglelokaliteter).

Spidssnudet frø trives især, hvor flere gode ynglelokaliteter i form af vandhuller eller mindre søer uden fisk ligger omgivet af eller i hvert fald tæt op ad gode rastelokaliteter i form af moser og enge. Den kan også benytte fugtig løvskov som rasteområde, men dette er mere typisk for butsnudet frø. Spidssnudet kan også yngle i nogle større søer med fisk, men kun hvor tætte bræmmer af sumpvegetation giver skjulesteder for haletudserne.

De fleste voksne frøer tilbringer vinteren nedgravet på land, men en del overvintrer dog også i vandløb, drænledninger og kildeområder. De vågner op om foråret – normalt i løbet af marts – og begiver sig mod ynglevandhullerne. Selve yngletiden topper de fleste år i første halvdel af april. Haletudserne er typisk knap et par måneder om deres udvikling, og mange af de små, nye frøer går på land omkring Skt. Hans. I mere skyggede vandhuller kan udviklingen forsinkes med flere uger.