
Ønsker du at opsætte et skilt for legende børn, så læs nærmere om reglerne for opsætning af skiltene her.
Vil du
Legende børn skilt – ”Ballonpige”
I mange boligområder ønsker beboerne, at Odsherred Kommune sætter skiltet med legende børn op – pigen med den røde ballon.
Skiltet er uautoriseret færdselsafmærkning og må ikke sættes op ved offentlige veje. Skiltet kan give en falsk tryghed, da skiltet ikke har en restriktion i forhold til trafikanternes adfærd, hverken i forhold til hastighed eller om at udvise særlig agtpågivenhed.
På private fællesveje og –stier i byer, kan Odsherred Kommune give tilladelse til, at skiltet med legende børn sættes op.
Generelt om tilladelse til opsætning af legende børn skilte
Det er ansøger der påtager sig det fulde ansvar for legende børn skiltet.
Da et legende børn skilt ikke er et færdselsskilt, har Odsherred Kommune ingen forpligtelse til at sætte disse skilte op på vejarealet. Det betyder derfor også, at det ikke er tilladt at angive en hastighedsbegrænsning i ballonen på skiltet.
Ansøger skal derfor afholde alle udgifterne der er i forbindelse med legende børn skiltene, herunder vedligeholdelse, anskaffelse og opsætning af skiltene.
Såfremt der efterfølgende sker skade på legende børn skiltene, er udgiften til reparation, udskiftning mv. Odsherred Kommune uvedkommende.
Såfremt du ønsker at opsætte et legende børn skilt, skal du sende en ansøgning med kortmateriale/foto over skiltes placering samt dokumentation for enigheden på vejen om opsætning af skiltet.
Ansøgningen med ovenfor beskrevet materiale skal sendes til trafik@odsherred.dk
Kontakt
Spørgsmål i forhold til ovenstående kan rettes til Trafikteamet på 59 66 60 03 eller trafik@odsherred.dk