Nedenfor kan du læse om dine forpligtelser som grundejer. Herunder reglerne om vedligeholdelse, istandsættelse, renholdelse, beskæring og snerydning.
Vil du
En grundejers forpligtelser gælder for vejareal – fortov, sti og kørebane – udfor og langs med ejendommen uanset om det er en offentlig vej eller en privat fællesvej.
Grundejerens pligter
Nedenfor kan du læse om de forpligtelser du har som grundejer i henhold til vejloven og privatvejsloven.
Vedligeholdelse og istandsættelse
Det er de grundejere, hvis ejendom grænser til vejen, som har ansvaret for at vejen er i en ordentlig stand og ikke udgør en færdselsmæssig risiko. Kommer en forbipasserende til skade på grund af manglende vedligeholdelse, risikerer du at blive erstatningsansvarlig og skulle betale erstatning til en tilskadekommen.
Kommunen anbefaler, at grundejerne etablerer en grundejerforening, et vejlaug eller lignende, der kan stå for vedligeholdelsen af vejen.
Offentlige veje
Det er kommunen der drifter og vedligeholder de offentlige veje.
Som borger i kommunen kan du være med til at hjælpe og sikrer, at Odsherred Kommune fremstår smuk og i orden.
Hvis du møder huller eller andre forhold der ikke er i orden, kan du give os et praj.
Du kan give kommunen et praj ved at hente app’en ”Giv et praj” ned til din smartphone eller indberette forholdet online.
Private fællesveje
Hvis du som grundejer konstaterer, at din vej ikke er i forsvarlig stand, kan du tage kontakt til din grundejerforening, vejlaug eller de tilgrænsende grundejere for at gøre dem opmærksomme på, at vejen ud for dem skal vedligeholdes.
Hvis du som grundejer ikke kan få kontakt til den tilgrænsende grundejer, kan du kontakte Trafikteamet. Kommunen vil efterfølgende følge op på din henvendelse og vurdere om vejen er i en stand, der kræver istandsættelse.
Bekendtgørelse af lov om private fællesveje.
Renholdelse
Reglerne om renholdelse er forskellige fra offentlige veje og private fællesveje.
Offentlige veje
Grundejere ved offentlige veje skal renholde fortov og sti ud for deres ejendom.
Renholdelsesforpligtelsen omfatter følgende:
- Fjerne ukrudt
- Feje arealer med fast belægning
- Fjerne affald og andet, der er til ulempe for færdslen eller særligt forurenende
- Renholde trapper til ejendommen
- Renholde rabatter og nedløbsriste
Private fællesveje
Ovennævnte forpligtelser gælder også for grundejere ved private fællesveje. Dog skal grundejere med vejret til private fællesveje også renholde kørebanen ud for deres ejendom. Udgangspunktet er, at grundejerne skal renholde ud til midten af kørebanen ud for deres ejendom.
Beplantning
Som grundejer, er det dit ansvar at hegn, hække, træer og anden beplantning på din grund, ikke er til gene for fodgængere, cyklister og den øvrige trafik på vejene. Du har ansvaret for, at hække og anden beplantning ikke hænger ud over din ejendoms skel.
Pligten til at klippe hæk og beskærer beplantningen gælder også omkring skilte, brandhaner og gadebelysning m.m. Læs mere om hvilke regler der gælder for beskæring.
Snerydning og glatførebekæmpelse
Som grundejer, skal du også rydde fortov og sti ud for din ejendom for sne og sikre dig mod glatføre. Undtaget herfra er sommerhusområder. På private fællesveje og –stier samt private veje gælder forpligtelserne endvidere også på selve kørebanen. Snerydning og glatførebekæmpelse skal ske umiddelbart efter snefald eller glatføre er indtruffet.
Kommunen sørger for at snerydde og glatførebekæmpe de offentlige veje. Du kan se mere om kommunens plan for snerydning i vinterregulativet øverst eller læse om dine forpligtelser ved snerydning og glatførebekæmpelse.
Kontakt
Spørgsmål i forhold til ovenstående kan rettes til Trafikteamet på 59 66 60 03 eller trafik@odsherred.dk
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.