Hvis du er under 18 år og skal afhøres af politiet, vil der være en repræsentant for kommunens sociale myndighed til stede – ofte en SSP konsulent – og du vil også få mulighed for at få en advokat under afhøringen.
Er den begåede kriminalitet alvorlig kan politiet fremstille dig for en dommer med begæring om fængsling. Fængsling af unge under 18 år vil finde sted på særlige lukkede socialpædagogiske pladser.
Når du er fyldt 15 år, kan du få en dom, hvis du gør noget kriminelt. En dom kan kommer til at stå på din straffeattest, og en plettet straffeattest kan gøre det svært at finde et arbejde eller en læreplads.
Selv om du er yngre end 15 år, og altså er under den kriminelle lavalder, kan det stadig have konsekvenser, hvis du laver noget kriminelt. Du er erstatningspligtig og de sociale myndigheder kan pålægge dig foranstaltninger omkring din skole, fritid mm.
Læs mere på fx. www.boerneportalen.dk
Straffeattest
Privat Straffeattest
En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af straffeloven, og domme og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Kriminalregisteret opbevarer oplysninger om dine lovovertrædelser. Hvis du har overtrådt straffeloven eller narkotikalovgivningen, og der er truffet afgørelse i sagen, vil Kriminalregisteret ud fra disse oplysninger udfærdige din private straffeattest.
De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på din private straffeattest i to-fem år. Her er link til skema hvor du kan se hvor lang tid et lovbrud vil være at finde på en straffeattest.
Om straffeattesten til politi og offentlige myndigheder
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregisteret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder f.eks. førerretten.
Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregisteret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning. Straffeattesten kan dog kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.
Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse.
Særlige regler for unge der på gerningstidspunktet var under 18 år:
Der er med virkning fra den 1. april 2011 indført en ordning om betinget notering på unges straffeattester. Ordningen betyder, at den første strafferetlige afgørelse som udgangspunkt ikke medtages på den private og offentlige straffeattest for unge, der var under 18 år på gerningstidspunktet.
Ordningen gælder dog ikke i tilfælde, hvor der er idømt en ungdomssanktion (straffelovens § 74 a), en behandlingsdom el. lign. (retsfølge efter straffelovens §§ 68-70), eller der er idømt en ubetinget frihedsstraf.
Hvis den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for den første afgørelse begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på straffeattesten efter de almindelige regler, vil den betingede notering imidlertid ”vågne op” og optræde på den unges straffeattest sammen med den nye afgørelse.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.