Mange bruger alkohol, hash eller stoffer til at prøve at få det bedre, hvis de har det dårligt psykisk eller fysisk.
Måske du kan genkende sammenhængen mellem at føle dig angst, være deprimeret, stresset eller have det dårligt på anden vis, og dit forbrug af alkohol, hash eller stoffer.
Hos mennesker med misbrug er der altid en underliggende årsag til, at misbruget er startet og måske også hen af vejen er løbet løbsk. En del af behandlingen vil derfor omhandle, hvordan du har det, og hvad du kan gøre for at få det bedre, både fysisk og psykisk.
Vi har en læge, sygeplejersker og rusmiddelkonsulenter tilknyttet, som hjælper med at sammensætte et tilbud efter lige netop dine behov.
Start med en snak
Har du mod på at skabe nye vaner og dreje dit liv i en positiv retning, så kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.