
Fra den 1. januar 2014 får samlevende par over 25 år pligt til at forsørge hinanden.
Det betyder fx, at hvis du er samlevende – bor sammen med din kæreste – og han eller hun har en indtægt eller en formue, så skal din kæreste forsørge dig fra den 1. januar 2014.
Din kontant- eller uddannelseshjælp skal fremover beregnes ud fra din samlevers indtægt og derfor får indtægten en betydning for, hvor meget du kan få i hjælp. Det betyder samtidig, at hvis din kæreste har en indtægt af en vis størrelse, skal I begge leve af det.
Overgangsregler i 2014
Der gælder særlige regler for beregningen i hele 2014 og reglen kommer først til at gælde fuldt ud i 2015.
Hvornår betragter vi dig som samlevende i forhold til din kontant- eller uddannelseshjælp?
Hvis du og din sambo kan svare ja til nedenstående:
- Vi er begge fyldt 25 år
- Vi bor på samme adresse
- Ingen af os er gift (hverken med hinanden eller med andre)
- Vi er ikke slægtninge i ret op- eller nedstigende linje (forældre, børn) Vi er ikke søskende
Kan I ikke svare ja til et af de ovenstående punkter, betragter vi jer ikke som samlevende.
Kan I svare ja til alle punkter og I begge erklærer jer enige i, at I er samlevende, betragter vi jer som samlevende.
Hvis I kan svare ja, men ikke ønsker at erklære jer for samlevende, kan vi alligevel godt betragte jer som samlevende. Det sker, hvis:
I har fælles barn/børn I er registreret som samlevende i ATP, eller har været det I tidligere har været gift med hinanden (gælder ikke hvis I er blevet separeret eller skilt indenfor de seneste 3 måneder) Hvis I ikke opfylder et eller flere af de 3 ovenstående punkter, har vi mulighed for at se på andre forhold som kan føre til at I betragtes som samlevende, f.eks. hvor længe I har boet på samme adresse og økonomiske forhold.