Er du mellem 16 og 75 år og bor du i Odsherred Kommune? Er du overvægtig, har du forhøjet kolesterol eller blodtryk, sukkersyge eller en hjerte-karsygdom? Så er vores livsstilstilbud måske noget for dig ...
Livsstilsteamet kan tilbyde et livsstilstilbud, der strækker sig over et år med fokus på dig og din sundhed. Du får redskaber til nye vaner i forhold til kost, motion og mental velvære. Vi har både forløb og åbent hus for dig, der gerne vil i gang med at ændre livsstil, men har svært ved at gennemskue hvordan.
Læs mere om livsstilsteamet, og hvad de kan gøre for dig på sundhedscentrets hjemmeside. Klik på spotboksen herunder.
Vi ved, at vi, i odsherred kommune (også) vil give de bedste muligheder til børnefamilier. Vi mangler endda børnefamilier her. Hvordan kan vi så skabe disse muligheder og hvordan skal vi gøre det endnu mere attraktivt, at bosætte sig her?
Vi har et forslag...
Lad os tilbyde at børnefamilier kan modtage tilskud til pasning af eget barn - ligesom hos vores nabokommuner.
Der er flere fordele ved dette. Første helt essentielle fordel er, at barnet får mulighed for at tilbringe mere tid sammen med mor eller far. Præcis som barnet, og mange forældre, har behov for og lyst til. Anden fordel er, at presset på vores dygtige pædagoger ude i daginstitutionerne vil blive lettet og der vil være flere hænder og bedre tid til de børn der er der. Tredje fordel er, at vi kan skabe endnu bedre betingelser for småbørnsfamilier her i vores skønne kommune.
Vi foreslår, at Odsherred Kommune skal give tilskud til pasning af eget barn i minimum et år fra barnet er 0-6 år.