Oversvømmelse Kanalhusene 2013
start på hovedindhold

Ekstremt vejr

Se her hvad du selv kan gøre for at sikre dig mod regn, storme og stigende vandspejl.

Skybrud eller oversvømmelse kan ødelægge både bygningsdele og indbo. Men der er flere ting, du kan gøre for at forhindre eller begrænse skader.

I god tid inden stormen

Miljøministeriet/Miljøstyrelsen har i samarbejde med en række ministerier styrelser og organisationer oprettet websitet klimatilpasning.dk med en lang række henvisninger til viden om klimatilpasning af din bolig.

Tjeklister

Når det ekstreme vejr rammer

På Odsherred Kommunes Facebook-side samt på hjemmesiden under Nyheder vil du løbende kunne følge med under en vejrligshændelse med fx oversvømmelse og stormflod eller andet uvejr og finde aktuel, relevant information.

Tilmeld dig SMS-varsling

Tilmeld dig sms-varsling, så får du besked i tilfælde af ekstreme vejrforhold med skybrud, risiko for oversvømmelse eller andet, som kan berøre din ejendom.

Tjenesten er gratis og benyttes af en række kommuner og forsyningsvirksomheder i hele landet, i Odsherred også af Odsherred Forsyning.

Oplysninger om mobiltelefonnummer og adresse vil blive behandlet fortroligt og videregives ikke til andre.

Systemet rummer samtlige mobiltelefonnumre, der er registreret i de forskellige teleudbyderes databaser, og det bliver opdateret hver uge.

Dog rummer disse databaser ikke hemmelige telefonnumre og heller ikke telefonnumre fra taletidskort samt erhvervsnumre, så hvis du har et af disse telefonnumre, er det en god idé manuelt at tilmelde dig.

Du kan godt tilmelde flere numre på samme adresse. 

Forebyg indtrængende vand