NY - PFAS-forurening - Nørremarksvej 13

Boringerne på Nørremarksvej 13 er nu afsluttede og sendt til analyse. Der er lavet 42 boringer. Det er både vand og jord, der analyseres. Forhåbentlig vil resultatet af boringerne vise, at forureningen er afgrænset. Rapporten vil foreligge i februar 2026.

På arealerne mellem Nørremarksvej 13 og Fuglebæks å er der også udført forskellige undersøgelser. For det første er der udført en kortlægning af drænene i det omfang deres placering kendes. For det andet er der - hvor lodsejerne gav tilladelse - udført boringer, der kan vise noget om evt. jordforurening. For det tredje er der lavet et såkaldt sporstofforsøg, hvor sammenhængene mellem drænene kan etableres ved at der hældes en farvet væske i vandet. Sidst men ikke mindst er vandets strømning i andet end dræn også forsøgt kortlagt. I den forbindelse er der anbragt små teposelignende sensorer, der kan påvise PFAS, hvis det findes. 

Resultaterne af alle disse aktiviteter bliver en bedre viden om hvorvidt PFAS-stofferne fra Nørremarksvej 13 har spredt sig nedstrøms. Det bliver formentlig nødvendigt med yderligere undersøgelser.

Der skal tages flere prøver på arealet ved Nørremarksvej 13. Også på det areal, som Odsherred Kommune pt. udlejer til det frivillige brandvæsen. Derfor er der fældet en stor mængde træer, så det bliver muligt at komme til med boremaskinerne. Træet ligger til tørre og skal derefter til fjernvarmeværket ved Kalundborg, hvor det kan brændes af ved så høje temperaturer, at PFAS'en i træet forsvinder. Det sker først ved 1200-1400 graders varme. 

Arbejdet med at afgrænse forureningen med PFAS på Nørremarksvej 13 i både jord og grundvand skal fortsætte, og det skal undersøges, hvor meget forureningen har spredt sig udenfor matriklen.

Det mener Byrådet, der har valgt  at bevilge 11 mio. kroner til dette arbejde. 

Mandag den 31. marts gik rensning af overfladevand i gang på pladsen. Der er opstillet et lokalt renseanlæg. (de gule containere, der kan ses fra rute 21)

Den omfattende PFAS-forurening ved saltladen på Nørremarksvej 13 i Vig stammer fra brandslukningsøvelser, der blev afholdt af det kommunale brandberedskab i perioden 2003-2013. Ved øvelserne blev der anvendt PFAS-holdigt skum.

Ejendommen anvendes i øjeblikket af Odsherred Kommune som materialplads og saltlade.

Sagen startede, da der i 2021 udført en screening grundet den tidligere anvendelse af PFAS-holdigt skum. Da der blev fundet PFAS, blev screeningen i 2023/2024 efterfulgt af en mere detaljeret forureningsundersøgelse hvor jord- og grundvandsprøver viste betydelig forurening.

Forureningen stammer fra tidligere brandøvelser på pladsen i årene fra 2002 og frem. Dengang var det lovligt og helt almindeligt at bruge PFAS-holdigt brandslukningsskum. Det betyder, at der i dag er en kraftig forurening af både jord, overfladevand og terrænnært grundvand (det øverste lag grundvand) på pladsen.

I 2006 blev det forbudt at anvende PFAS-holdigt brandskum, men restlagre måtte bruges frem til 2011. 

Spredningen af PFAS gennem det terrænnære grundvand (det øverste lag grundvand), som flyder fra Nørremarksvej mod nordvest, er endnu ikke afgrænset. Før dette kan ske, skal der gennemføres yderligere undersøgelser.

Mht. overfladevand er der etableret et renseanlæg på Nørremarksvej 13, hvor overfladevand fra pladsen opsamles og renses for at begrænse yderligere spredning af PFAS igennem dræn og grøfter. Da både dræn og grøfter i sig selv er forurenede med PFAS, bliver det rensede vand dog genforurenet i mindre grad på sin vej til Fuglebæks Å.

Kortet viser det undersøgte område, som er ca. 100.000 m2 stort. Undersøgelserne viser, at påvirkningen varierer i området. De nogle steder er der påvist forhøjede koncentrationer af PFAS, mens der andre steder kun er fundet lave koncentrationer eller ingen påvirkning.

Her kan du læse en sammenfatning af de gennemførte rapporten fra kommunens rådgiver, NIRAS.

PFAS spredes gennem kloakker og dræn samt det terrænnære grundvand (det øverste lag grundvand). PFAS har også spredt sig også via vinden, hvis det blæste på dagen for brandøvelsen. Kloakker og dræn og andre overflader, som er inficeret med PFAS, fortsætter med at afgive stoffet mange år efter, at den konkrete forurening fandt sted.

PFAS findes overalt i miljøet og i mange forbrugerprodukter. Hos Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kan du læse om de sundhedsmæssige konsekvenser ved at blive udsat for PFAS.

I området nord for pladsen skal der fortsat gennemføres en del undersøgelser. Undersøgelsernes formål er at få bedre klarhed over, hvor meget PFAS-forureningen har spredt sig. Der er også et særligt behov for at få en afklaring af grundvandsforureningens udbredelse og dermed et grundlag for at kunne undersøge de mest hensigtsmæssige løsninger for at begrænse og håndtere forureningen.

Der er påvist PFAS i det terrænnære grundvand (det øverste lag grundvand) i området fra Nørremarksvej til Fuglebæks Å. I nogle prøver er der forhøjede koncentrationer af PFAS, mens der i andre prøver kun er fundet lave koncentrationer eller ingen påvirkning.

Det terrænnære grundvand findes 3-4 meter nede. Der er altså ikke tale om det primære grundvand, hvorfra drikkevandet kommer, og som findes 30-40 meter under jordens overflade. På nuværende tidspunkt er der ikke indikationer på, at det primære grundvand er forurenet med PFAS.

Grundvand kan renses gennem en op til 10 år lang proces, hvor vandet pumpes op og renses og ledes tilbage igen. Først skal det dog undersøges, hvordan grundvandet fra Nørremarksvej 13 spredes.

Der er ikke nogen drikkevandsboringer i det forurenede område.

De dybe brønde, der er i området bruges ikke til drikkevand, men kan til gengæld være kilde til forurening af det primære grundvand ved at forurenet overfladevand løber ned i dem. De skal derfor sløjfes.

Der findes forskellige – meget dyre – metoder til at rense jord. PFAS-forurening er et problem i store dele af verden, og der foregår en rivende udvikling på området, og der gøres forsøg med nye metoder. Dem har vi bedt vores rådgivere, NIRAS, om at følge tæt med henblik på rensning af jorden på den tidligere brandøvelsesplads.

Odsherred Kommune er som ejer af grunden og som driftsherre for brandvæsnets brug af PFAS ansvarlig for forureningen. Kommunen samarbejder med Region Sjælland om at håndtere sagen, og kommunen har valgt en frivillig aftale mellem to forskellige afdelinger i Erhverv, Teknik og Miljø for at gennemføre undersøgelser samt afværge af forureningen. Afdeling for Affald og Vejdrift varetager de procesrelaterede undersøgelser og den fremtidige afværge.

Afdeling for Klima, Natur, Vand og Miljø skal føre tilsyn med at oprensningen udføres i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Region Sjælland deltager også i dette tilsyn.

Afdeling for Affald og Vejdrift har indgået en rådgiveraftale med NIRAS om bistand til undersøgelser og forslag til afværge.

Odsherred Kommune arbejder på at:

1. Standse spredningen af forureningen på kildegrunden: Forureningen begrænses allerede nu ved at rense vandet fra overflader og kloakker. Der arbejdes på at tildække de asfaltområder, der i dag afgiver PFAS til kloakkerne.

2. Forhindre spredningen af forureningen til det primære grundvand (det dybeste lag grundvand) ved at få sløjfet de dybe brønde, der er hos private lodsejere i området nord for den tidligere brandøvelsesplads.

3. Foretage yderligere undersøgelser af særligt det terrænnære grundvand (det øverste lag) for at afgøre, hvor langt mod nord forureningen har spredt sig og for at komme tættere på en løsning på, hvordan dette grundvand kan renses.

4. Finde en måde at rense jorden på den tidligere brandøvelsesplads på Nørremarksvej 13. Der er ikke en enkel løsning på dette spørgsmål, men det er et problem, som man forsøger at løse mange steder i Danmark og resten af verden, og som der er stor udvikling indenfor.

Vinterberedskabet har siden 1980 anvendt arealet på Nørremarksvej 13 som saltdepot, hvilket har ført til en screening for cyanidforurening, da stoffet kan være forbundet med saltoplag. Screeningen har afsløret cyanidniveauer, der overstiger grundvandskriterierne med over ni gange. Cyanidforureningen håndteres sammen med rensningen for PFAS.