Mød os på Folkemødet i Odsherred!

Kommunen og en række lokale aktører inviterer til borgerdialog om Grøn Trepart på Folkemødet i Odsherred d. 5. juni

Bliv klogere på og giv dit besyv med i Grøn Trepart

Kommunens Grøn Trepart-team inviterer dig til borgerdialog om Grøn Trepart til Folkemødet i Odsherred d. 5. juni på den Rytmiske Højskole i Vig. Her kan du blive klogere på hvordan Grøn Trepart skal omsætte de høje ambitioner for vores fælles klima, vandmiljø og natur til virkelighed lokalt. 

I vores Grøn Trepart-telt kan du

  • Høre om den arealomlægningsplan, som kommunen er ved at udarbejde
  • Blive klogere på klima- og naturprojekter, som er under realisering i kommunen
  • Tegne arealprojekter ind i planlægningsværktøjet MARS og se effektberegningen med det samme
  • Møde lokale organisationer og politikere og høre om deres perspektiver på Grøn Trepart
    • Danmarks Naturfredningsforening Odsherred
    • Geopark Odsherred
    • Borgmester Karina Vincentz og byrådsmedlem Felex Pedersen, politiske repræsentanter i de lokale grønne treparter
    • Vandfællesskabet i Odsherred
    • Landbrug & Fødevarer og Landboforeningen VKST
  • Tage en snak med de kommunale medarbejdere, der arbejder med Grøn Trepart

Du finder os i aktivitetsteltet 'Under Regnbuen'. Programmet for hvornår, du kan møde hvem i teltet, vil blive offentliggjort snarest.