Natur og fjordkig

Omlægningsplan

Her kan du se og læse om den omlægningsplan, som skal vise vejen til et bedre vandmiljø, mindre CO2-udledning, mere natur og beskyttelse af drikkevand.

Omlægningsplanen består af 21 større skitseprojekter, hvor områder potentielt kan omlægges til natur– og vådområder. Planen er dynamisk og vil blive justeret efterhånden som vi bliver klogere på effekten af realiserbarheden af projektskitserne. Planen har særligt fokus på at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet og på at reducere CO2-udledningen fra kulstofrige lavbundsjorde til vores atmosfære. Omlægningsplanen viser også vejen til at skabe større sammenhængende naturområder og beskyttelse af drikkevand.

Omlægningsplanen er godkendt af de lokale treparter for Isefjord og Roskilde Fjord samt Kalundborg, og har til formål at sikre tilstrækkelig reduktion af udledning af kvælstof og CO2 i Odsherred Kommune. Planen skal politisk principgodkendes af Odsherred Byråd i 16. december 2025. 

Efter omlægningsplanen er principgodkendt vil kommunen prioritere projektskitserne og hermed hvilke vådområdeprojekter der igangsættes tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser af. 

Udtagning af landbrugsjord er baseret på frivillighed

Realiseringen af projektskitserne i omlægningsplanen er baseret på frivillighed. Ingen lodsejeres jord vil blive berørt selvom den indgår i omlægningsplanen, med mindre lodsejer ønsker at deltage i et projekt eller selv vælger at udtage sin jord. 

Alle lodsejere indenfor projektskitserne i omlægningsplanen modtog i uge 46 orientering via Digital Post. Lodsejere på Lammefjorden modtog orientering via Digital Post d. 1. oktober.

Se omlægningsplanen på kommunens netkort

Beskrivelse af projektskitser

Nedenfor kan du læse mere om de projektskitser, som indgår i omlægningsplanen. Omlægningsplanen er dynamisk og det betyder, at afgrænsningen vil blive justeret efterhånden som vi bliver klogere på effekten og realiserbarheden af de enkelte projektskitser.

Principper for omlægningsplanen i Odsherred Kommune

Principperne som ligger bag udarbejdelsen af omlægningsplanen er 

  • Prioritering af arealer med stor effekt på kvælstofreduktion til vandmiljøet  
  • Prioritering af arealer med højt indhold af kulstof, som reducerer klimabelastning 
  • Skabe større sammenhængende arealer til gavn for naturen 
  • Udnytte potentiale til at beskytte drikkevand, skabe bedre natur, forbedre vandmiljø i søer, klimatilpasning og rekreative muligheder 
  • Give mulighed for at der i fremtiden også kan produceres gode fødevarer i kommunen  

Den lokale følegruppe for Grøn Trepart i Odsherred har bakket op om principperne i en udtalelse til Byrådets behandling af principperne på sit møde d. 24. juni 2025