Skilsmisse
Se hvordan du søger separation/skilsmisse.
Separation og skilsmisse
Hvis du og din ægtefælle vil separeres eller skilles, skal I udfylde og sende en ansøgning til Familieretshuset.
I skal ansøge om separation eller skilsmisse digitalt. Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp hos Familieretshuset og i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
I kan vælge at komme til et møde i Familieretshuset – en såkaldt vilkårsforhandling – hvor en sagsbehandler fortæller jer om, hvad det indebærer at blive separeret eller skilt.
Hvis I bliver enige om, hvorvidt én af jer skal betale ægtefællebidrag til den anden, og – hvis I bor i en lejebolig – hvem af jer der eventuelt skal fortsætte med at bo i lejligheden, så kan I blive skilt eller separeret i forbindelse med vilkårsforhandlingen. Hvis I ikke bliver enige, så vil Familieretshuset træffe en afgørelse om de spørgsmål, I er uenige om.
Det kræver mere sagsbehandling, og I vil derfor først blive skilt eller separeret på et senere tidspunkt.
Hvis I er enige om det, behøver I ikke at komme til vilkårsforhandling.
I kan blive skilt uden først at være separeret, hvis I er enige om det. Hvis I ikke er enige, kan I normalt først blive skilt, når I har været separeret i 6 måneder. Det koster 875 kr. (2026) at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse. Hvis der samtidig tilvælges en vilkårsforhandling, koster det et ekstra gebyr på 2.150 kr. (2026).
De samme regler gælder for separation og skilsmisse i et registreret partnerskab som for ægteskaber.
Refleksionsperioden blev afskaffet den 1. juli 2020, men det er fortsat muligt, at anvende det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse).
Forløbet indeholder information, viden og praktiske værktøjer, så I bedst muligt støttes i at arbejde med jeres fortsatte relation som forældre. Det digitale forløb handler også om at forstå børnenes reaktioner og støtte børnene både under og efter en skilsmisse.
SES kan gennemføre på et hvilket som helst tidspunkt.
Hvis der foreligger en af de i ægteskabsloven særlige grunde, er der mulighed for en direkte skilsmisse, uanset om I er enige eller ej, og uanset om I har fælles børn under 18 år.
Grundene er:
- 2 års adskillelse
- utroskab
- vold, herunder psykisk vold og seksuelle overgreb
- bigami
- børnebortførelse
For at blive direkte skilt, uden nogen af ægteskabslovens særlige grunde, er der en række betingelser der skal være opfyldt:
- I skal være enige om at blive direkte skilt
- I skal være enige om, hvorvidt der skal være et ægtefællebidrag
- hvis I har boet sammen i en lejebolig, skal I være enige om, hvem af jer der eventuelt fortsætter med at bo der.
Ved en direkte skilsmisse springer man separationen over.
Hvis I anmoder om skilsmisse efter separation, inder der er forløbet 6 måneders separation, kræver det, at I er enige om det hele.
Da I blev separeret, tog I stilling til 2 vilkår, nemlig hvorvidt en af jer skulle betale ægtefællebidrag til den anden, og hvis I havde boet sammen i en lejebolig, hvem af jer der eventuelt skulle fortsætte med at bo der.
Hvis I dengang aftalte, at vilkåret om ægtefællebidrag også skulle gælde ved en evt. senere skilsmisse, skal der ikke igen tages stilling til det spørgsmål.
Hvis I derimod aftalte, at vilkåret om ægtefællebidraget skulle genoptages ved en evt. senere skilsmisse, skal I igen tage stilling til det spørgsmål.
Det koster 875 kr. (2026) at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse i Familieretshuset. Hvis der skal holdes vilkårsforhandling i Familieretshuset, skal I betale yderligere 2.150 kr. (2026).
Hvis I ikke kan blive enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen, så vil Familieretshuset træffe en afgørelse om de spørgsmål, I er uenige om.
Det kræver mere sagsbehandling, og I vil derfor først blive skilt eller separeret på et senere tidspunkt.
Når I gifter jer med hinanden, får I som udgangspunkt det, der kaldes delingsformue eller formuefællesskab. Det betyder, at jeres formuer skal deles, hvis I senere bliver separeret eller skilt. Det gælder dog ikke, hvis I har aftalt særeje. I arver desuden hinanden, hvis en af jer dør.
Når I bliver separeret eller skilt ophører formuefællesskabet. Det betyder, at I skal dele de ting, I ejer. Når I bliver separeret, arver I heller ikke længere hinanden. I er dog stadig gift, selvom I er separeret, og det betyder, at I ikke kan gifte jer igen med en anden, før I er blevet skilt.
Separation forudsætter, at I flytter fra hinanden. I kan dog blive ved med at bo sammen i op mod 2-3 måneder, hvis årsagen er, at en af jer skal finde noget andet at bo i. Hvis I flytter sammen igen i separationstiden, gælder jeres separation ikke. Det vil sige, at den gensidige troskabspligt gælder igen, at I igen har fælleseje og at I igen arver hinanden, hvis en af jer dør.
Der findes ingen særlige regler for bodeling for papirløse forhold. Det betyder i princippet, at I tager det med, som I ejer, og at I hver især skal betale de penge, I eventuelt skylder væk.
Der er dog undtagelser, eksempelvis hvis I har købt en ejendom sammen, har købt ting sammen for et større beløb, eller hvis en af jer står som eneejer af en fast ejendom, som I begge to har boet i og bidraget til.
Hvis I bor i lejebolig og har boet sammen i mindst 2 år, har en af jer ret til at blive boende og overtage lejekontrakten. Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal blive boende, kan retten afgøre, hvem der har mest behov for lejeboligen.
Der er ikke mulighed for at pålægge den ene at betale ægtefællesbidrag til den anden, når man har levet i et papirløst forhold. I skal desuden være opmærksomme på jeres pensionsordninger, gruppelivsforsikringer og ATP. Kontakt eventuelt jeres pensionsselskab og forsikringsselskab og hør nærmere.
Hvis I er uenige, skal I til et møde i Familieretshuset. Sådan et møde kaldes for en vilkårsforhandling. På mødet drøfter vi det, I er uenige om og taler om reglerne. Hvis I bliver enige, kan I blive skilt eller separeret med det samme.
Hvis I fortsat er uenige, skal Familieretshuset træffe en afgørelse på de punkter, hvor I er uenige. I vil før afgørelsen få mulighed for at komme med jeres yderligere argumenter eller oplysninger. Familieretshuset vil derefter træffe en afgørelse. I den situation har I 4 uger til at klage over afgørelsen og dermed få afgørelsen indbragt for familieretten.
Når I bliver separeret eller skilt, skal jeres fælles formue som udgangspunkt deles lige over. Hvis I har lavet en ægtepagt, som giver den ene eller jer begge særeje over særlige ting eller formuer, skal de værdier trækkes ud af boet, inden det gøres op og deles mellem jer.
Jeres nettoformue – altså de værdier, der er tilbage i boet, når eventuel gæld er trukket fra – deles lige over. Hvis den ene af jer har personlig gæld, overtager den anden dog ikke halvdelen af gælden.
Som hovedregel beholder du retten til din egen pensionsopsparing. Det gælder også rate- og kapitalpensioner.
Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, er det Skifteretten, som afgør sagen.
Hvis I ønsker at genoptage ægteskabet, er det tilstrækkeligt, at I sammen aftaler, at separationen skal bortfalde. I vil således fortsat være gift. Hvis I bliver boende sammen, eller flytter sammen igen, så bortfalder separationen også.
I skal meddele det til kommunens borgerservice, hvis separationen er bortfaldet, så det kan blive registreret i folkeregisteret. Husk at bestille tid.
Hvis en separation bortfalder, genindtræder de juridiske virkninger af at være gift:
- I arver igen hinanden, hvis den ene af jer dør
- I har pligt til at forsørge hinanden
- I skal økonomisk hjælpe hinanden
- jeres formuefællesskab genindtræder.
Hvis du ønsker at klage over en afgørelse om separation eller skilsmisse, skal du sende klagen til Familieretshuset. Klagen skal som udgangspunkt indsendes via Familieretshusets klageskema. Vi vil i første omgang se, om vi skal genoptage sagen eller sende den videre til familieretten, der så vil se på sagen.
Du har 4 uger til at klage regnet fra det tidspunkt, hvor du modtog afgørelsen. Hvis du klager senere end 4 uger, er det for sent, og afgørelsen gælder.
Skilsmisse og pension
Som udgangspunkt sker der ikke noget med din eller din ægtefælles pension, hvis I bliver skilt. I beholder hver jeres pensioner, medmindre de ikke er ’rimelige’.
Man skelner mellem rimelige pensioner og dem, der ikke er rimelige, når man skal vurdere, om pensionerne skal deles mellem jer, hvis I bliver skilt.
Går jeres pensioner under betegnelsen ’rimelige’, beholder I jeres pensioner hver især. Det gælder både kapitalpension, ratepension og ordninger med løbende udbetalinger – uanset om der er tale om arbejdsmarkedspensioner eller individuelle pensioner. Normalt vil arbejdsmarkedspensionsordninger være ’rimelige’ ligesom opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Supplerende arbejdsmarkedspension og ATP Livslang Pension.
Går jeres pensioner ikke under betegnelsen ’rimelige’, kan pensionen blive delt mellem jer, hvis I bliver skilt. Det sker dog ikke, hvis I har indgået en ægtepagt, hvor I har aftalt en anden måde at dele jeres pension på.
Hvis du er tjenestemand og bliver separeret eller skilt, vil din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ikke længere have ret til ægtefællepension. Under visse betingelser kan din tidligere ægtefælle dog bevare ret til ægtefællepension ved separation eller skilsmisse.
Det er skifteretten, der vurderer, om en pension er ’rimelig’ eller ej. Skifteretten vil lægge vægt på, om indbetalingen har været større end det, som andre normalt indbetaler til arbejdsmarkedspensionen inden for den faggruppe, der typisk er omfattet af ordningen.
I visse helt særlige situationer kan skifteretten beslutte, at en ægtefælle skal have en kompensation for at blive stillet dårligt, hvis ægtefællernes pensioner ikke bliver delt. Kompensationen betales af den anden ægtefælle:
- Fællesskabskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en såkaldt fællesskabskompensation, hvis du har sparet mindre op til pension, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning, mens I var gift. Det gælder dog kun, hvis den mindre pensionsopsparing skyldes, at du på grund af din familie har gået hjemme eller har været på nedsat tid.
- Rimelighedskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en rimelighedskompensation, hvis du stilles urimeligt, fordi din ægtefælle kan få hele sin pension, hvis I bliver skilt, og der samtidig er stor forskel på jeres pensioners størrelse. Du kan kun få kompensationen, hvis I har været gift i over ca. 15 år.
I kan også selv aftale, at den, der har mest i pension, skal betale en fællesskabskompensation eller en rimelighedskompensation. På den måde undgår I at skulle i skifteretten. I kan drøfte mulighederne med jeres pensionsselskab eller pensionskasse, hvis I ønsker at lave en aftale om kompensation.
ATP Livslang Pension indeholder et engangsbeløb ved død. Beløbet er typisk på 75.000 kr. og bliver udbetalt til din ægtefælle. Udbetalingen forudsætter dog, at visse betingelser er opfyldt. Bliver du skilt, mister du retten til engangsbeløbet i tilfælde af din tidligere ægtefælles død.
Som separeret har du fortsat retten til at få udbetalt et engangsbeløb ved død.
Det er en god ide at undersøge, om der er ægtefællepension i din pensionsordning, og om du kan vælge ægtefællepensionen fra, hvis du er blevet skilt. Det er muligt at vælge den fra ved individuelle pensioner og visse arbejdsmarkedspensioner.
Hvis du vælger at beholde din ægtefællepension, vil din eventuelle nye ægtefælle få den, og der går ikke noget til den tidligere ægtefælle, medmindre den tidligere ægtefælle har bevaret ret til ægtefællepension.
En tjenestemandspension indeholder en lovbestemt ret til ægtefællepension.
Det er en god ide at få styr på, hvem der får udbetalt penge fra forsikringerne i din pensionsordning, hvis du er skilt, når du dør.
Mens du er gift, er det din ægtefælle, der får pengene, medmindre du har valgt noget andet. Men når du bliver skilt, vil pengene i stedet automatisk gå til dine børn, hvis du har børn.
Tjek hos dit pensionsselskab eller pengeinstitut eller din pensionskasse, hvad der vil ske ved din død, eller se under dækninger ved død i PensionsInfo.
Hvis du er tjenestemand, vil din efterlevende ægtefælle og/eller evt. din fraseparerede/fraskilte ægtefælle have ret til ægtefællepension ved din død.
Størrelsen af din folkepension kan blive påvirket, hvis du bliver skilt, mens du får folkepension. Folkepensionens grundbeløb ændrer sig ikke, men som enlig kan du få et større pensionstillæg.
Du har pligt til at oplyse kommunen om, at du er blevet skilt. Hvis du ikke giver besked, vil din tidligere ægtefælles indtægt og formue kunne blive ved med at indgå i beregningen af din pension.
Er du blevet alene, kan det være en anledning til at se på dine indbetalinger til din pension. Måske ønsker du at ændre størrelsen af indbetalingerne, så de er tilpasset din nye situation og dine forventninger til et liv med pension.