
Høre-, syns- og talekonsulenterne
Hørekonsulenten kan hjælpe dig med høreproblemer og problemer med dit høreapparat, men de kan ikke udlevere batterier m.v. til høreapparatet.
Hørekonsulenten
Du kan aftale en tid med hørekonsulenten på 58 57 90 90 mandag-fredag kl. 9-11.
Når du ringer, kan du evt. lave en aftale om at møde hørekonsulenten i Sundhedscenter Odsherred, Sygehusvej 5, 1. sal, 4500 Nykøbing Sj. Hørekonsulenten træffes typisk på sundhedscentret om mandagen.
Hørekonsulenten kan hjælpe dig med de problemer, der har med høreapparater at gøre:
- Rådgive om, hvordan du kan håndtere de vanskeligheder, du oplever som følge af hørenedsættelse
- Hjælpe med høretekniske hjælpemidler, f.eks. dørklokke, telefon og radio/TV
Høreafdelingen underviser, rådgiver og vejleder derudover voksne med
- Tinnitus
- Lydfølsomhed
- Menières sygdom
- Cochlear implant
- Hørevanskeligheder på job/uddannelse
Har du et akut problem med dit høreapparat, kan du benytte "Åben Service" på CSU Slagelse. Du finder adressen her.
Åbningstiderne er typisk, men KAN variere. Derfor anbefaler vi, at du orienterer dig på csu.slagelse.dk.
- Mandag-onsdag-torsdag: 12.30-15.30
- Tirsdag: Lukket
- Fredag: 12.30-14.00
Det er en fordel, hvis du orienterer dig på hjemmesiden, da åbningstiderne kan variere.
Har du brug for hjælp fra en synskonsulent, kan du kan træffe synskonsulenten i Sundhedscenter Odsherred efter aftale.
Synskonsulenten i Sundhedscenteret træffes tirsdag efter aftale. Bestil tid på 58 57 57 60, torsdage kl. 9.00-12.00.
Hvis du har brug for talepædagog, kan du træffe talepædagogen i Sundhedscenter Odsherred efter forudgående aftale.
Talepædagogen i Sundhedscenteret træffes tirsdag og torsdag efter aftale. Bestil tid på 72 36 36 07, dagligt fra 8.00-14.00