
Vinterberedskab
Odsherred Kommune udfører snerydning og glatførebekæmpelse på kommunale veje, stier og pladser. I vintersæsonen overvåger vi kommunens veje i perioden 15. oktober til 15. april.
Snerydning og glatførebekæmpelse (saltning)
Iht. Vejlovens § 8 er det vejmyndighedens (her: Odsherred Kommune) ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og omfang kræver.
Vi udfører således saltning og snerydning for at opretholde trafiksikkerheden og fremkommeligheden på de offentlige veje i Odsherred Kommune. Dette gør vi med omtanke for både økonomi og miljø. Vær dog opmærksom på, at de mindste veje - klasse 4-vejene - som udgangspunkt ikke bliver saltet og sneryddet.
I Odsherred Kommune er de offentlige veje og stier opdelt i 35 vinterruter hvor vi hhv. salter og snerydder. De er inddelt i 4 vej- og stiklasser med forskellige servicemål.
Vejklasser og serviceniveau


Kort over vejklasser
De kommunale veje i Odsherred er inddelt i 4 kategorier: Vejklasse 1 (rød), vejklasse 2 (blå), vejklasse 3 (grøn) og vejklasse 4 (gul).
Link: https://netkort.odsherred.dk/spatialmap?mapheight=579&mapwidth=1371&label=&ignorefavorite=true&profile=odsherred&selectorgroups=grundkort&layers=theme-grundkort_geodk_osm+theme-odsdrift_vinterklasser_veje-pg+theme-vejnavne+theme-stednavne-bynavne+theme-kommunegraense&opacities=1+1+1+1+1&mapext=623153.4699392+6179603.1293888+693092.5300608+6208991.8706112&maprotation=Vej- og stiklasser
* Vi salter og rydder i henhold til Vinterregulativet. Klasse 4-veje bliver som udgangspunkt ikke saltet og ryddet - se undtagelserne i Vinterregulativet.
Vinter- og renholdelsesregulativ
Vi overvåger vintervejret hele døgnet
I Odsherred Kommune samarbejder vi med Vestsjællands Brandvæsens vagtcentral, der døgnet rundt overvågner vinterens vej- og vejrsituation.
Når der er behov for saltning og snerydning, kontakter vagtcentralen vores vinterentreprenører via et udkaldssystem. Herefter påbegynder chaufførerne saltnings- og/eller snerydningsarbejdet inden for en time.
Vær opmærksom på, at vi kun undtagelsesvist salter og snerydder klasse 4-veje. Læs om undtagelserne i Vinterregulativet.
Vintertrafik 24/7 på Vejdirektoratets hjemmeside
På Vejdirektoratets hjemmeside vintertrafik.dk kan du se, hvornår vi sidst har saltet og/eller ryddet sne på vejene!
Entreprenører i Odsherred Kommune
Stødt ind i noget? Giv os et praj!
Systemet "Giv et praj" kan bruges til at tippe Odsherred Kommune om fejl og mangler i gadebilledet og på de kommunale veje og stier - enten via en app på telefon/tablet eller direkte på siden. Du kan anvende "Giv et praj" til bl.a.: Huller i vejen, væltede skilte, fejl på signalanlæg og gadebelysning, problemer med oversigtsforhold, glasskår på parkeringspladser, fyldte vejriste mv.
Link: /da/bo-og-leve/trafik-i-hverdagen/fejl-og-mangler-i-gadebilledet/giv-et-praj/