
Infomøde om varmepumper
Odsherred Kommune inviterer i samarbejde med Spar Energi til informationsmøde om varmepumper.
På mødet kan du blive klogere på alt, hvad der er værd at vide om varmepumper – for eksempel hvad forskellen er på de forskellige typer af varmepumper, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge den model, der passer bedst til dit behov.
Du får også information om:
- Muligheden for at søge tilskud gennem varmepumpepuljen
- Installation af varmepumpe
- Energirenovering af dit hus
Udover Energistyrelsens Rådgivningstjeneste har vi også inviteret vores lokale virksomheder indenfor varmepumpebranchen, som du har mulighed for at få en snak med.
Program
19.00 - Velkommen v/Odsherred Kommune
19.10 - Oplæg ved Energistyrelsens Rådgivningstjeneste SparEnergi
20.00 - Caférunde – mulighed for at tale med rådgivere fra SparEnergi samt lokale varmepumpesælgere og -installatører.
21.00 - Tak for i aften
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding senest tirsdag den 3. marts. Der er et begrænset antal pladser.
Varmepumpepuljen
Arrangementet afholdes i samarbejde med Spar Energi.
Varmepumpepuljen er åben, og du har mulighed for at søge om tilskud (27.000 kr.) til enten luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme. For at søge tilskud skal dit hus:
- Være en helårsbolig, som du ejer
- Være opvarmet med olie, gas, elvarme eller træpiller
- Ligge udenfor områder hvor der er (eller planlagt for) fjernvarme
Derudover må du ikke allerede være i gang med at skifte varmeanlæg fx ved at have indhentet et bindende tilbud.
