Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan 2021-08 og Kommuneplantillæg nr. 5 for Fårevejle Rensningsanlæg og Fjernvarmeværk
Byrådet har vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan 2021-08 for Fårevejle Rensningsanlæg og Fjernvarmeværk, inkl. Kommuneplantillæg nr. 5.
Afgørelse
4540 Fårevejle
11. januar 2023
14. december 2022
Tillæg nr. 1 til lokalplan 2021-08 og kommuneplantillæg nr. 5
Tillæg nr. 1 til lokalplan 2021-08 indeholder de muligheder som var i eksisterende lokalplan 2021-08, dog med den tilføjelse at der er mulighed for at opføre en 19 meter høj akkumulatortank, som er nødvendig for at kunne forsyne Fårevejle med Fjernvarme.
Fjernvarmeanlægget vil blive omgivet af et beplantningsbælte som skjuler bygningerne, og det vil derfor fremstå som et mindre skovelement i landzone. Der er i lokalplanens bilag lavet en række visualiseringer, som viser at fjernvarmeværket vil være godt dækket ind af beplantningsbæltet.
Kommuneplantillæg nr. 5 har til formål at sikre overensstemmelse mellem lokalplantillægget og kommuneplanen ved at øge den maksimale bebyggelseshøjde til 19 meter for området.
Offentlig høring
Lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg har været i 4 ugers offentlig høring fra den 4. november 2022 til den 2. december 2022.
Der er ikke indkommet bemærkninger til planerne.
Du har mulighed for at klage
Du kan klage til Planklagenævnet over denne afgørelse. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.borger.dk. Log på med NEM-ID. Odsherred Kommune modtager afgørelsen fra Planklagenævnet.
Du kan klage i 4 uger fra dato for offentliggørelsen på hjemmesiden den 31. januar 2019. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, kan du klage frem til den følgende hverdag. Det koster 900 kr. i gebyr at klage, som du kan betale med betalingskort i Klageportalen.
Planklagenævnet tager sig kun af klager, som er kommet via Klageportalen. Ønsker du at klage på anden vis, skal du give os en begrundelse for dette, som Planklagenævnet bagefter vil tage stilling til. Send din begrundelse til Odsherred Kommune, Plan, Byg og Erhverv, Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail plan@odsherred.dk.