Forslag til lokalplan 2025-03 - Bevarende lokalplan for Kongepartens Strandvej 37 sendt i høring.
Byrådet har 27. januar 2026 godkendt forslaget til bevarende lokalplan 2025-03 og dermed følger en 4 ugers høringsperiode. Lokalplansforslaget kan læses på den digitale platform DKplan: https://odsherred.dkplan.dk/plan/1#/lokalplanid/406
Høring
4573 Højby
25. februar 2026
28. januar 2026
Offentlig høring
Høringsperioden er fra den 28.januar 2026 til den 26. februar 2026. Der kan afgives et høringssvar ved at gå ind på linket ovenfor og klikke på ”indsend høringssvar”. Høringssvar bliver forelagt politisk og kan medføre justeringer og ændringer i planen. Hvis der er spørgsmål til høringen, kan man skrive til undertegnede.
Hvad er en lokalplan
En lokalplan er juridisk bindende for borgerne og regulerer, hvordan et område fremadrettet må anvendes og indrettes.
Læs mere på https://www.planinfo.dk/lokalplanlaegning/lokalplanret-og-pligt
Om denne lokalplan
Lokalplanen skal:
- at hindre nedrivning af bygning 1 på matrikel nr. 1gu, Ellinge Lyng, Højby, på adressen Kongepartens Strandvej 37.
- sikre at ny bebyggelse, tilbygning eller genopførsel har materialer, farver og
- udformning, der harmonerer med bygningens oprindelige stil og områdets
- landboligtradition fra midten af 1800-tallet.
Lokalplanforslaget har fokus på at sikre:
- sikre den bevaringsværdige bygnings (bygning 1) arkitektoniske kvalitet og værdi.
- fastlægge principper for, hvordan bygningen kan genopføres, i tilfælde af 'force majeure' eller hændeligt uheld.
Miljøvurdering
Plangrundlaget er blevet vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Byrådet har truffet afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering, jf. lovens § 10. Begrundelsen er, at planerne ikke skønnes at have en væsentlig miljømæssig negativ indvirkning på området eller det omgivende miljø.
Klagevejledning
Der kan ikke klages over lokalplanforslaget, mens det er i offentlig høring.
I høringsperioden har alle mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag til planforslaget.
Når Byrådet har truffet endelig beslutning om at vedtage lokalplanen, vil der blive offentliggjort en afgørelse.
Først fra tidspunktet for den endelige vedtagelse kan der klages over retlige fejl i forbindelse med planen. Klagevejledning vil da fremgå af den offentliggjorte afgørelse.