Høring af forslag til lokalplan 2023-01 og kommuneplantillæg nr. 4 for varmeværk i Vallekilde-Hørve
Den 5. september 2023 vedtog byrådet et forslag til lokalplan 2023-01 og kommuneplantillæg nr. 4 for varmeværk til Vallekilde-Hørve, med henblik på 8 ugers offentlig høring.
Høring
4534 Hørve
20. november 2023
25. september 2023
Vækst- og Udviklingsudvalget godkendte på møde den 7. februar (pkt.20) anmodning om at udarbejde et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for varmeværk i Vallekilde-Hørve. Efter et afholdt borgermøde, har Odsherred Forsyning besluttet at flytte værket til et andet areal, som ikke er kommuneplanlagt. Odsherred Kommune har derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplan 2021-2033, som fastlægger anvendelse og de overordnede bebyggelsesregulerende bestemmelser i området, dertil at udpege området til produktionsvirksomhed med teknisk anlæg med udlæg af konsekvenszone.
Odsherred Kommune har ligeledes udarbejdet et forslag til lokalplan 2023-01 for Varmeværk i Vallekilde-Hørve, som præciserer byggeretten for det ønskede varmeværk.
Miljøvurdering
Plangrundlaget er blevet vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Byrådet har truffet afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering, jf. lovens § 10. Begrundelsen er, at planerne ikke skønnes at have en væsentlig miljømæssig negativ indvirkning på området eller det omgivende miljø.
Klagevejledning
En afgørelse efter § 10 stk. 1 om at myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering, kan påklages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen udarbejdes i henhold til, jf. § 48 stk. 1. Da planforslaget er udarbejdet efter planloven, betyder det, at nærværende screeningsafgørelse kan
påklages til planklagenævnet med en klagefrist på 4 uger. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.borger.dk. Log på med NEM-ID. Odsherred Kommune modtager afgørelsen fra Planklagenævnet. Det koster 900 kr. i gebyr at klage, som du kan betale med betalingskort i Klageportalen. Planklagenævnet tager sig kun af klager, som er
kommet via Klageportalen. Ønsker du at klage på anden vis, skal du give os en begrundelse for dette, som Planklagenævnet bagefter vil tage stilling til. Send din begrundelse til Odsherred Kommune, Center for Miljø og Teknik, planteamet; Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail.
Kontaktoplysninger til Odsherred Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan findes på vores hjemmeside; https://www.odsherred.dk/din-kommune/skriv-til-kommunen/databeskyttelse. Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine
personoplysninger.
Hvis du vil klage over håndteringen af dine data, kan du klage til datatilsynet, Datatilsynet.dk. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte planteamet på 59666016 eller skrive til plan@odsherred.dk