
Høring – forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Byrådet har den 28. marts 2023 godkendt forslaget til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og sender det i 8 ugers offentlig høring med henblik for efterfølgende endelig vedtagelse.
Denne nye indsatsplan skal sikre en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune. Kæmpe-Bjørneklo er invasiv og uønsket, da den har en negativ indvirkning på naturen ved at fortrænge hjemmehørende arter, samt udgør en sundhedsrisiko for mennesker.
Med den nye indsatsplan udpeges hele Odsherred Kommune som indsatsområde, og pålægger ejere eller brugere af arealer, med Kæmpe-Bjørneklo, at bekæmpe planten så den på intet tidspunkt sætter frø og spreder sig. Der er i indsatsplanen angivet tre tidsfrister for bekæmpelse. Indsatsplanen gør det også muligt for kommunen at sende påbud til grundejere der ikke overholder planens bestemmelser og bekæmper bjørneklo rettidigt. Foretages bekæmpelsen ikke efter et påbud, har kommunen ret til at foretage bekæmpelse på ejers regning.
Det har desuden været ambitionen, at den nye indsatsplan skal fungere som oplysning- og vejledningsmateriale til en bedre forståelse af planten samt bekæmpelsesmetoder til borgere med kæmpebjørneklo.
Offentlig høring
Forslaget til indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er i høring i 8 uger, fra den 5. april 2023 til og med den 31. maj 2023.
Høringssvar
Ændringsforslag eller bemærkninger til indsatsplansforslaget sendes til natur@odsherred.dk eller til Odsherred Kommune, Center for Erhverv, Teknik og Kultur, Naturteam, Nyvej 22, 4573 Højby.
I emnefeltet på din mail skal du skrive ”Høringssvar til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo”.
Herefter vil høringssvarene blive behandlet, og byrådet skal efterfølgende tage endelig stilling til forslaget til indsatsplanen.
Klage mulighed
Det vil være muligt at indgive en klage til Miljøstyrelsen om, hvorvidt de indholdsmæssige krav til indsatsplanen jf. Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo nr. 842 af 23. juni 2017 er opfyldt. Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets hovedorganisationer er klageberettigede. Klagen skal indgives til kommunalbestyrelsen senest 4 uger efter offentliggørelsen af den endelige vedtaget indsatsplan. Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Miljøstyrelsen.
Hvad gør vi med dine data?
Når du indgiver et høringssvar, skal du være opmærksom på følgende:
- Ved indgivelse af høringssvar, vil dit fulde navn og adresse samt e-mail, blive offentliggjort på hjemmesiden, ved offentliggørelse af indsatsplanen. Det gør vi fordi din bopæl kan være vigtig for andres forståelse af din interesse i sagen.
- Dine data vil ikke blive slettet fra hjemmesiden igen.
- Dine data opbevares på kommunens sikrede journaliseringssystem i 50 år.
- Ønsker du dine personlige oplysninger om navn, adresse og mail fjernet fra offentliggørelsen, bedes du gøre opmærksom på dette i forbindelse med indsendelse af høringssvar. Dine data vil fortsat blive journaliseret.
Odsherred Kommune er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger som vi har modtaget om dig.
Du finder vores kontaktoplysninger her:
Odsherred Kommune
Natur-Teamet
Nyvej 22, 4573 Højby
CVR-nr.: 29 18 84 59
Telefon: 59 66 66 66
Mail via Digital Post på Borger.dk
Kontakt oplysninger til Odsherred Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan findes på vores hjemmeside her. Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du vil klage over håndteringen af dine data, kan du klage til datatilsynet, Datatilsynet.dk.
Send digital post
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.
Erhverv: Send digital post
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.