Høring om tæt-lav boliger på Snerosevej

Lokalplaner og kommuneplantillæg
Type

Høring

Områder

Hele Odsherred Kommune

4540 Fårevejle

Høringsfrist
Offentliggjort
Lokalplanportal
Type

Høring

Område

Hele Odsherred Kommune

4540 Fårevejle

Høringsfrist

12. februar 2026

Offentliggjort

18. december 2025

Lokalplanportal

Invitation til borgermøde om lokalplanforslag for Tæt-lav boliger på Snerosevej

Byrådet besluttede tirsdag den 16. december 2025 at sende lokalplanforslag nr. 2024-07 om Tæt-lav boliger på Snerosevej i Fårevejle Stationsby i otte ugers offentlig høring. Høringsperioden løber fra torsdag den 18. december 2025 til torsdag den 12. februar 2026.

Du kan læse dagsordenspunktet på dagsordner.odsherred.dk under Byrådsmødet den 16. december 2025, punkt 222.

I høringsperioden har alle mulighed for at indsende bemærkninger og forslag til ændringer i planforslaget. Alle indkomne høringssvar bliver forelagt politisk i forbindelse med den endelige behandling af forslaget og kan føre til, at planforslaget justeres. Du kan læse og kommentere forslaget på lokalplanportalen, ved at benytte dette link: https://odsherred.dkplan.dk/plan/1#/lokalplanid/405

Mandag den12. januar inviterer Odsherred Kommune til borgermøde, hvor vi præsenterer forslaget til lokalplanen. Der vil være en medarbejder fra planteamet og en udvikler for projektet til stede. På mødet gennemgår vi planens vigtigste elementer og viser, hvordan man indsender høringssvar via lokalplanportalen. Der er også mulighed for at stille spørgsmål til forslaget. Vi har inviteret naboer inden for ca. 500 meter, men alle er velkommen.

Tid og sted  

Fårevejle Skole i Aulaen, Skolegade 2-6. 
Mandag den 12. januar 2025 kl. 19.00-20.30 

Tilmelding   

Send en mail til plan@odsherred.dk med antal deltagere og skriv “borgermøde om Snerosevej” i emnefeltet.