Kom med ideer og forslag til kommuneplantillæg for varmeværk i Vallekilde-Hørve

Den offentlige indkaldelse af ideer og forslag varer fra den 28. juni til den 9. august 2023.

Lokalplaner og kommuneplantillæg
Type

Høring

Område

4534 Hørve

Høringsfrist
Offentliggjort
Byrådets Beslutning
Type

Høring

Område

4534 Hørve

Høringsfrist

9. august 2023

Offentliggjort

28. juni 2023

Byrådets Beslutning

Indkaldelse af ideer og forslag

Den offentlige indkaldelse af ideer og forslag varer fra den 28. juni til den 9. august 2023. Send dine ideer eller forslag til plan@odsherred.dk senest den 9. august 2023. Skriv ’Kommuneplantillæg Varmeværk til Vallekilde-Hørve’ i emnefeltet. De bidrag der fremsendes i den offentlige høringsperiode, vil indgå i det videre planlægningsarbejde og i den forbindelse blive forelagt politisk.

Odsherred Kommune påtænker at udarbejde et tillæg til Kommuneplan 2021-2033 for at understøtte muligheden for at udvikle et område til produktionsvirksomhed mhp. opførelse af et varmeværk.

Odsherred Varme A/S ønsker at etablere fjernvarmeforsyning til Vallekilde-Hørve ved etablering af et nyt varmeværk. Vækst- og Udviklingsudvalget godkendte på mødet den 7. februar 2023 under punkt nr. 20, anmodning om at udarbejde forslag til Kommuneplantillæg og lokalplan for Varmeværk i Vallekilde-Hørve. Efter et afholdt borgermøde, har Odsherred Forsyning besluttet, at de ønsker at flytte værket til et areal der ikke er kommuneplanlagt.

I Kommuneplanens hovedstruktur fremgår det, at varmeplanlægningen er vigtig for at opnå de klimamål, som Odsherred Kommune har med hensyn til CO2 reduktion og konvertering af fossile brændsler til vedvarende energikilder (VE). Samt at det påhviler Byrådet, jf. Varmeforsyningslovens § 3 at samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, med henblik på at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Administrationen udsender derfor forudgående høring om kommuneplantillæg til Varmeværk i Vallekilde-Hørve med indkaldelse af ideer og forslag, se Bilag 1, jf. planlovens § 23c, forud for en kommende planlægning af et område nord for Hørve ved Agro grunden og udpegning af området til produktionsvirksomhed. Dette er ændringer af Kommuneplan 2021- 2033.

Odsherred Kommune ønsker derfor at udarbejde et tillæg til Kommuneplan 2021-20233, som fastlægger anvendelse og de overordnede bebyggelsesregulerende bestemmelser i området, dertil at udpege området til produktionsvirksomhed med udlæg af konsekvenszone. Se bilag 1 - Debatoplæg Varmeværk Vallekilde-Hørve.

Ændringerne i kommuneplanen har således til formål at sikre at kommunen i sin fremtidige planlægning inddrager naboarealerne, når det gælder ændret planlægning indenfor virksomhedens omgivelser.

Offentligheden får dermed mulighed for at komme med idéer, forslag og bemærkninger til den foreslåede ændring af kommuneplanen. Formålet er at alle skal have mulighed for at fremkomme med deres forslag til arealets anvendelse, eller nye synspunkter og vinkler på den påtænkte anvendelse, så de kan komme i betragtning i den videre planlægning. Nedenfor er der flere oplysninger om den fremtidige anvendelse samt tidsfrist for indsendelse af idéer og forslag.

Kom med bemærkninger, forslag eller ideer til planlægningen for kommuneplantillæg 4 for Varmeværk i Vallekilde – Hørve.

Den offentlige indkaldelse af ideer og forslag varer fra den 28. juni til den 9. august 2023.

Hvad er det særlige ved området?

Hvordan tilpasses projektet bedst i landskabet?

Hvilke hensyn bør særligt varetages i planlægningen?

Send dine ideer eller forslag til plan@odsherred.dk senest den 9. august 2023. Skriv ’Kommuneplantillæg til Varmeværk i Vallekilde-Hørve’ i emnefeltet.

Miljøscreening

I forbindelse med planlægning for Varmeværk og indkaldelse af ideer og forslag til forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan, er der foretaget en miljøscreeningsafgørelse, som har vurderet at planen ikke vil medføre væsentlig (negative) miljøpåvirkninger af området. Administrationen har derfor truffet afgørelse om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Det er muligt at klage over afgørelsen, hvilket fremgår af miljøscreeningsafgørelsen.