Lokalplan 2025-01 For Annebjerggård endeligt vedtaget og afgørelse om ikke at miljøvurdere planen
Odsherred Kommune har for nylig solgt Annebjerggård til Anneberg Kulturpark. Lokalplanen for Annebjerggård bestemmer i dag, at området kun kan benyttes til offentlige formål. Anneberg Kulturpark er en privat virksomhed, og derfor er der behov for at ændre lokalplanens formålsbestemmelse og redegørelse, så området fremadrettet kan drives af en privat virksomhed. Vækst- og Udviklingsudvalget godkendte anmodning om udarbejdelse af lokalplan 3. december 2024.
Byrådet godkendte 27. januar 2025, at sende forslag til revision af lokalplanen for Annebjerggård i offentlig høring i 4 uger.
Lokalplanen muliggør at området kan anvendes som rekreativt område med publikumsorienterede funktioner som udstilling, formidling, forskning, restauration, kulturelle arrangementer i eksisterende bebyggelse, undervisning og vandrerhjem, med tilhørende primitiv lejrplads, boliger, værksteder og lager, at sikre adgangs- og parkeringsforhold, at sikre bevaringsværdig bebyggelse, beplantning og landskabstræk inden for området. Samtidig skal lokalplanen sikre adgangs- og parkeringsforhold. Sidst skal lokalplanen sikre at bevaringsværdig bebyggelse, beplantning og landskabstræk indenfor området
Udtalelser og høring
Forslag til lokalplan har været i 4 ugers offentlig høring. Der blev i den forbindelse udsendt 30 høringsbreve med digital post.
Samtidig er der via Plandata udsendt mail til berørte myndigheder, organisationer og foreninger, der er tilmeldt systemet.
Der er kommet et høringssvar. Her udtrykkes en bekymring hed hensyn til støj fra Annebjerggård i forbindelse med restauration og events. Administrationen bemærker at der ikke med kan reguleres støjende aktivitet, men at støjforhold reguleres med miljølovgivningen. Samtidig bemærkes det at der med lokalplanen ikke er givet konkret tilladelse, men at lokalplanen udelukkende er en forudsætning for at der kan gives en tilladelse.
Klagevejledning
Du har 4 uger til at klage fra ’dato’, hvor afgørelsen blev annonceret på kommunens hjemmeside.
Du kan klage over retlige spørgsmål fx om:
- planen er tilvejebragt i overensstemmelse med Planlovens procedureregler om borgerinddragelse
- der er uoverensstemmelser mellem lokalplan og kommuneplan
- planloven og kommuneplanen er fortolket korrekt
- et byggeprojekt er lokalplanpligtigt
- almindelige forvaltningsretlige regler vedr. habilitet, partshøring og ligebehandling m.m. er fulgt
- kommunens afgørelse af, om lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering af planen, er korrekt
Når Planklagenævnet behandler en klage, opkræver de et klagegebyr, som tilbagebetales, hvis der findes helt eller delvist medhold i klagen.
Sådan klager du
Din klage skal være skriftlig og sendes direkte til Planklagenævnet via deres klageportal.
Fritagelse for at anvende klageportalen
Planklagenævnet afviser som udgangspunkt en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget fra at anvende Klageportalen her:
Orientér kommunen
Når du ansøger om at blive fritaget for brug af klageportalen, er det vigtigt, at du giver besked til din kommune om det. Så ved kommunen nemlig, at der er en klage på vej. Du kan orientere din kommune via mail til plan@odsherred.dk, telefon eller ved at sende et brev.
Frist for afgørelser - domstolene
Kommunens og Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.