Offentlig bekendtgørelse af Nordicland rammelokalplan og kommuneplantillæg
Byrådet har vedtaget rammeplangrundlag for Nordicland - Tinghuleområdet
Byrådet har 25. februar 2025 endeligt vedtaget rammelokalplan Nordicland ferieresort ved Sommerland Sjælland feriepark samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 19. Lokalplan (og kommuneplantillæg) kan læses på den digitale platform DKplan:
https://odsherred.dkplan.dk/plan/1#/lokalplanid/11
https://odsherred.dkplan.dk/plan/21#/11662
Her kan du også se høringssvarene.
Om denne lokalplan
Formålet med denne rammelokalplan er at etablere en struktureret og overordnet ramme for den fremtidige udvikling inden for det angivne område. Planen skal sikre, at områdets udvikling sker på en sammenhængende og bæredygtig måde, der er i overensstemmelse med kommunens langsigtede strategier og mål. Rammelokalplanen er ikke byggeretsgivende for ny bebyggelse. Der skal derfor efterfølgende udarbejdes byggeretsgivende lokalplaner inden opførelse af ny bebyggelse i området.
Lokalplanen angiver hvilke funktioner og aktiviteter, der kan finde sted inden for området, herunder hyttebyer, ferielejligheder, hotel, restauration og konference samt rekreative formål. Lokalplanen muliggør opførelsen af ca. 300 feriehytter og/eller ferielejligheder, hotel med ca. 90 værelser, eventhal med plads til 1100 stående eller 700 siddende gæster samt stier og veje så kvaliteterne og strukturen fra helhedsplanen sikres.
Lokalplanen skal også sikre at bebyggelse indpasses og nedtones i landskabet f.eks. ved udnyttelse af terrænet eller ny og eksisterende beplantning.
Udtalelser og høring
Planen har været i høring hos omkringliggende ejendomme, hvor beboere, ejere og virksomheder har fået brev via eboks. Det drejer sig om ca. 225 breve. Samtidig er der via plandata udsendt mail til berørte myndigheder, organisationer og foreninger, der er tilmeldt systemet.
Der er I alt kommet 6 høringssvar. Behandling af høringssvar kan læses i byrådets dagsorden her, som også kan ses vi kommunens hjemmeside.
Høringssvar fra naboerne.
Der er kommet fire høringssvar fra beboere i området.
Høringssvarene går især på delområde 1 der ligger nord for Tinghulevej. Hvor høringsparterne bor umiddelbart i nærhed af området. Høringssvarene er behandlet i vedlagte høringsnotat og omhandler i væsentlig den ændring området vil få med så mange ekstra hytter. Det handler om gener i forhold til:
- udsigt
- støj
- trafik
- ændring i området landskabelig karakter
Der er indskrevet i rammelokalplanen at: Der i forbindelse med den byggeretsgivende lokalplan skal arbejdes med at minimere generne for naboer mest muligt. Der skal kigges på afstand til naboer yderligere afskærmende beplantning og søges at sikre enkelte kig i området.
Klagevejledning
Du har 4 uger til at klage fra ’dato’, hvor afgørelsen blev annonceret på kommunens hjemmeside.
Du kan klage over retlige spørgsmål fx om:
- planen er tilvejebragt i overensstemmelse med Planlovens procedureregler om borgerinddragelse
- der er uoverensstemmelser mellem lokalplan og kommuneplan
- planloven og kommuneplanen er fortolket korrekt
- et byggeprojekt er lokalplanpligtigt
- almindelige forvaltningsretlige regler vedr. habilitet, partshøring og ligebehandling m.m. er fulgt
- kommunens afgørelse af, om lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering af planen, er korrekt
Når Planklagenævnet behandler en klage, opkræver de et klagegebyr, som tilbagebetales, hvis der findes helt eller delvist medhold i klagen.
Sådan klager du
Din klage skal være skriftlig og sendes direkte til Planklagenævnet via deres klageportal.
Fritagelse for at anvende klageportalen
Planklagenævnet afviser som udgangspunkt en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget fra at anvende Klageportalen her:
Orientér kommunen
Når du ansøger om at blive fritaget for brug af klageportalen, er det vigtigt, at du giver besked til din kommune om det. Så ved kommunen nemlig, at der er en klage på vej. Du kan orientere din kommune via mail til plan@odsherred.dk, telefon eller ved at sende et brev.
Frist for afgørelser - domstolene
Kommunens og Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.