Offentlig høring – forslag til lokalplan for Skamlebæk Badehotel

Byrådet har 24. februar 2026 godkendt forslag til lokalplan 2025-05, samt tilhørende kommuneplantillæg nr 24, og dermed følger en 8 ugers høringsperiode.

Lokalplaner og kommuneplantillæg
Type

Høring

Høringsfrist
Offentliggjort
Planerne kan læses her
Type

Høring

Høringsfrist

22. april 2026

Offentliggjort

25. februar 2026

Planerne kan læses her

Offentlig høring og offentligt møde


Høringsperioden er fra den 25. februar til den 22. april 2026. Der kan afgives et høringssvar ved at gå ind på linket ovenfor og vælge. Høringssvar bliver forelagt politisk inden planerne vedtages endeligt og kan medføre justeringer og ændringer.

Der afholdes offentligt møde om sagen fredag d. 17. marts klokken 1630–1800 i Fårevejle Hallen, Kalundborgvej 21, 4540 Fårevejle –

Tilmelding til mødet:

 https://forms.office.com/e/s18mL59agC

Hvad er en lokalplan

En lokalplan er juridisk bindende for borgerne og regulerer, hvordan et område fremadrettet må anvendes og indrettes. Læs mere på:

 https://www.planinfo.dk/lokalplanlaegning/lokalplanret-og-pligt 

Om denne lokalplan

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en konkret anmodning fra grundejeren, Fischer Ejendomme, som ønsker at omdanne Skamlebæk Radio, til et badehotel med 44-48 værelser.

Planerne kan læses her: https://odsherred.dkplan.dk/plan/1#/lokalplanid/404

Projektet er omfattet af forsøgsordningen til fremme af kyst- og naturturisme. Læs mere her:

https://www.plst.dk/plantemaer/kystnaerhedszonen/forsoegsordning-for-kyst-og-naturturisme

Projektet skal bidrage til både at styrke områdets rekreative muligheder og til at sikre naturbeskyttelse og kulturarv.

Miljørapport

Planernes påvirkning af natur- og miljø er miljøvurderet i henhold til reglerne i miljøvurderingsloven. Et omfattende materiale kan læses samme sted som lokalplanforslaget. Realisering af projektet afhænger udover lokalplanen af en række yderligere tilladelser fra bl.a. Kystdirektoratet og Fredningsnævnet. Tilladelserne skal blandt andet gennemføre de afværgeforanstaltninger, der anvises i miljørapporten.

Klagevejledning

Der kan ikke klages over lokalplanforslaget, mens det er i offentlig høring. I høringsperioden har alle mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag til planforslaget.

Når Byrådet har truffet endelig beslutning om at vedtage lokalplanen, vil der blive offentliggjort en afgørelse. Først fra tidspunktet for den endelige vedtagelse kan der klages over retlige fejl i forbindelse med planen. Klagevejledning vil da fremgå af den offentliggjorte afgørelse. Er der spørgsmål til plan eller proces kan undertegnede kontaktes.