Vi Reviderer vores kommuneplan - Indkaldelse af Ideer og forslag
Giv dit bidrag til hvad arealerne skal bruges til i dit lokalområde.
Høring
Hele Odsherred Kommune
1. november 2024
28. juni 2024

Vi ønsker at indsamle inputs og forslag til udvikling af de enkelte lokalområder. Skal der være nye muligheder for byudvikling i dit lokalområde? Eller er der noget der er uhænsigtsmæsigt i kommuneplanens rammerudlæg idag.
Det kan være konkrete forslag til udvikling med for eksempel boligområder, erhverv eller andet, og overvejelser om, hvad der mangler for at forbedre dit lokalområde. Skriv din idé ind på Borgernet.odshered.dk På Borgernet kan du under det enkelte lokalområde komme med dit eget bidrag også læse og kommentere andres. Skriv også gerne hvad din egen interesse er i idéen.
Vi du og dit lokalområde mødes med Plan- og boligudvikling?
Vi ønsker i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag, at inddrage lokale ildsjæle til at hjælpe os med at beskrive deres lokalområde og sikre, at rammerne er tilstrækkeligt præcise og rummer de fremtidige ønsker. Derfor tager vi i Plan- og boligudvikling meget gerne imod en invitation til et møde i det enkelte lokalområder, hvor vi kan komme ud og drøfte kommuneplanens indhold lokalt.
Der vil desuden blive arrangeret 2 borgermøder, et i syd og et i nord, i løbet af efteråret.
Du har helt frem til 1. november
Denne gang har vi valgt at prioritere en lang fase med god tid til at indhente ideer og forslag. derfor kan du indsende dine ideer og forslag ved at skrive på borgernet.odsherred.dk alternativt kan du sende en mail til plan@odsherred.dk med overskriften ”Kommuneplan 2026”.
Når høringen er slut vil administrationen samle alle jeres gode ideer sammen og vurdere dem i forhold til hinanden. I den proces bliver vi også være nød til at kigge på ejerforhold og alle de andre forhold der gør sig gældende på stedet.
Revisionen af kommuneplanen tager afsæt i Planstrategi 2023 for Odsherred kommune.
Byrådet besluttede med Planstrategi 2023, at formålet med denne kommuneplanrevision i væsentlig grad er at sikre, at de mange planer og strategier udarbejdet siden seneste kommuneplanrevision indarbejdes hensigtsmæssigt i kommende kommuneplan.
Samtidig med udarbejdelsen af Planstrategi 2023 har der været arbejdet med både arkitekturpolitik og bosætningsstrategi, som også skal indarbejdes i kommuneplanen.
Hvad er kommuneplanen
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land.
Kommuneplanen er et strategisk dokument, der fastlægger rammerne for kommunens udvikling. Den indeholder bl.a. retningslinjer for arealplanlægning, infrastruktur, erhvervsudvikling, boligpolitik, miljøpolitik og kulturpolitik.
Læs økonomiudvalgets igangsættelse af kommuneplanrevisionen her
Vi er på vej til at gøre kommuneplanen digital. Vi har derfor udarbejdet en digital version af den eksisterende kommuneplan. Indtil vi har den digitale kommuneplan kan du se Kommuneplan 2021-2033 som pdf på kommunens hjemmeside.
Læs kommuneplanen i sin helhed her
