Asnæs skole SFO 1 søger pædagog

Asnæs SFO søger skolepædagog til vores SFO 1 med ansættelse den 1. oktober   Vi søger en skolepædagog, som brænder for at arbejde med børnene i både skole og fritidsdelen. I SFO 1 har vi tilmeldt ca. 150 børn fra 0.-3. klasse.  Den ledige stilling ønskes ...

Ansættelsessted
Asnæs
Ansøgningsfrist
14.08.2025
Kontaktpersoner
Tina Kaas Jensen SFO-leder
51 50 78 03 tikje@odsherred.dk

Asnæs SFO søger skolepædagog til vores SFO 1 med ansættelse den 1. oktober

Vi søger en skolepædagog, som brænder for at arbejde med børnene i både skole og fritidsdelen. I SFO 1 har vi tilmeldt ca. 150 børn fra 0.-3. klasse. Den ledige stilling ønskes besat til den 1. oktober eller hurtigst muligt.

Asnæs Skole er en af de store skoler i Odsherred kommune. Vi ligger i Asnæs by, som også byder på bibliotek, svømmehal, Campus, butikscenter, masser af kultur og med kort til skov og strand. Skolens almene del er tosporet og har ca. 430 motiverede, livlige og nysgerrige elever, samt 60 kompetente og engagerede medarbejdere. Skolen har en engageret forældrekreds, som gerne vil skolen.
Skolen har en stor og alsidig legeplads der indbyder til masser af leg og aktivitet.

Vi tilbyder:

      • tæt samarbejde med kollegaer i SFO og skole
      • samarbejde med kollegaer i årgangsteam
      • en spændende hverdag med forskellige arbejdsområder
      • medindflydelse på SFO’ens hverdag og retning
      • et godt og tæt forældresamarbejde
      • gode udefaciliteter, der inviterer til sjov, leg og bevægelse i frisk luft tæt på naturen

Vi forventer at du:

    • brænder for at lave et SFO tilbud som børnene ikke vil gå hjem fra
    • er anerkendende i din tilgang til det pædagogiske arbejde og har gode relationelle kompetencer
    • kan omstille dig til flere forskellige arbejdssituationer i løbet af en dag
    • er positiv i din tilgang til opgaven, og at dette smitter af på, hvordan du samarbejder med kolleger, børn og forældre
    • kan planlægge og rammesætte forskellige aktiviteter og herunder også fysiske aktiviteter inde og ude

Hvis ovenstående passer til dine ambitioner og vækker din nysgerrighed, vil vi meget gerne høre fra dig. Har du spørgsmål og vil du vide mere om vores skole, er du meget velkommen til at kontakte SFO-leder Tina Kaas Jensen på tlf. 51507803 i uge 28 eller fra mandag i uge 32.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. oktober 2025 eller tidligere.

Frist for ansøgning: torsdag den 14. august kl. 12.00
Samtaler finder sted: tirsdag d. 19. august 2025 fra kl. 16.00
Du kan også besøge vores hjemmeside, www.asnaesskole.aula.dk
I Odsherred Kommune indhentes børneattest og straffeattest ifm. nyansættelser. Løn iht. gældende aftaler. I Odsherred Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1/1-2021