Barselsvikariat: SSA til nattevagt på vores lille hyggelige plejecenter i Grevinge
- Ansættelsessted
- Grevinge
- Ansøgningsfrist
- 25.07.2025
- Kontaktpersoner
- Christel Götz Plejecenterleder59 66 54 53 23 65 24 18 chreg@odsherred.dk
Hvem er du – udover at være social- og sundhedsassistent?
Vi håber, du er sådan én, der:
- Er mødestabil
- Sætter beboerne først – både i tanke og handling
- Ser mennesket før sygdom
- Har et godt humør og er nysgerrig på andre mennesker
- Tager ansvar for at bidrage til psykologisk tryghed på arbejdspladsen
- Kan finde balancen mellem at være professionel, personlig og privat
- Forstår vigtigheden af dokumentation, og vedvarende har fokus på at dokumentere - Det er en fordel hvis du kender Cura, men det er ikke et krav
Lidt om os
På Grevinge Plejecenter arbejder vi værdibaseret – og det betyder, at vores beboere altid er i centrum. Vi støtter deres selvbestemmelse og hjælper dem med at bevare deres funktioner. Vi har en fast plejehjemslæge (kontinuitet er guld!) og et stærkt fagligt miljø, hvor vi sammen – på tværs af kompetencer – sikrer den bedst mulige hverdag for vores beboere. Vi har også et godt kollegialt fællesskab, og arbejder løbende på at vedligeholde den psykologiske tryghed.
Dine rammer
Når du møder ind klokken 23, vil du være sammen med en kollega der går hjem til midnat. Derefter er du alene på vagt til klokken 06.30, hvor en dagvagt møder ind. Du har fri klokken 7. Hvis du kender vores plejecenter, ved du, at vi i dag- og aftentimer, også varetager hjemmeplejebesøgene i de centernære ældreboliger, der ligger tæt på plejecentret. Det gør vi ikke om natten, så det område du har som nattevagt består af i alt 26 boliger der er fordelt som følger:
- 20 almindelige plejeboliger
- 3 ægteskabsboliger
- 3 midlertidige boliger
Der er også nogle praktiske opgaver, forbundet med arbejdet.
Du er velkommen til at kontakte centerleder Christel Götz, hvis du har spørgsmål.
Nå du søger jobbet, skal du bruge linket i dette opslag, så hele ansættelsesudvalget ser din ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen i perioden mellem den 4. juli og den 25. juli – har lederen, Christel, ferie. Du er velkommen til at kontakte plejecentret på 59 66 54 56 – tast 1. Du kan spørge efter Anne Conradsen, hvis du ringer på hverdage i dagtimerne.
Det praktiske
- Ansøgningsfrist: den 25.07.2025 kl. 23.59
- Jobsamtaler: 29.07.2025 (dem der bliver indkaldt, bliver kontaktet den 28. juli)
- Jobstart 01.09.2025 (gerne før om muligt)
Kom og bliv en del af vores gode miljø – vi glæder os til at møde dig!
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.