start på hovedindhold

Leder af Bo- og Støttecenteret

Er det dig der skal have en stillingen som leder af Bo- og Støttecenteret. Kan du skabe mening og inspirere til udvikling? Har du energi, er du åben og tillidsfuld? Så er det måske dig vi søger som den nye leder af Bo- og Støttecenteret i Odsherred Kommun...

I Bo- og Støttecenteret leverer vi støtte til ca. 100 voksne borgere, der har nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De senere år har vi fået ansvaret for nye målgrupper og sammenfaldende for dem er kognitive vanskeligheder. Vi støtter borgerne 365 dage om året, men borgerne klarer sig selv om aftenen og natten.

Hvem er du

Du skal have lyst til og evne at tage lederrollen på dig og blive en samlende person for Bo- og Støttecenteret. Vi tror du vil lykkes bedst med det, hvis du ser dig selv som energisk, åben, pålidelig og tillidsfuld. Det er personlige egenskaber vi vægter meget højt.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med ledelse og helst på det specialiserede voksenområde. Du kender til målgruppen eller beslægtede målgrupper og har erfaringer, som du aktivt kan sætte i spil hos os.

Du får det faglige, personalemæssige og driftsmæssige ansvar og i dialog med afdelingslederen styrer I økonomien, så driften er bæredygtig. Du bliver desuden en del af det lokale MED-udvalg og TRIO-samarbejde.

Du kan læse meget mere om Bo- og Støttecenteret i job- og personprofilen, hvor vi har sat flere ord på hvad det er for en leder vi ønsker os.

Vi tilbyder

En lederopgave med mening. Stort ledelsesrum, en ambitiøs ledergruppe med højt til loftet og blik for ledertrivsel. Engagerede og selvstændige medarbejdere, der brænder for at levere støtte til skønne borgere. Du får også god administrativ understøttelse og en faglig koordinator at spille sammen med.

Kontakt

For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledelsesrådgiver Michael Bager fra Skrivsand, på telefon 3018 1714 eller afdelingsleder for Tilbud og Indsatser, Tobias Buch Juhl på telefon 4121 2985.

Tidsplan

Der er ansøgningsfrist d. 19. april. Første samtale gennemføres d. 22. april og anden samtale d. 28. april.