Leder til PPR
- Ansættelsessted
- Nykøbing Sj.
- Ansøgningsfrist
- 07.09.2025
- Kontaktpersoner
- Katrine Wilms Binzer Centerchefkawbi@odsherred.dk
Vil du arbejde for de udsatte børn og unge ved hjælp af forebyggelse og samarbejde på tværs? Så søger vi lige nu en leder til PPR i Odsherred Kommune.
Vil du stå i spidsen for en velfungerende og fagligt stærk afdeling – og være med til at forme et nyt ledelsesfællesskab med fælles fokus på forebyggelse og sammenhængskraft?
Odsherred Kommune søger en engageret og samarbejdende leder til PPR. Du bliver en del af et nyt hold, hvor både centerchef og skolechef netop er tiltrådt – og hvor du sammen med centerchefen, de øvrige ledere og den kommende leder for Familieafdelingen får en central rolle i at skabe en ny og ambitiøs retning for Center for Børn, Unge og Familier.
PPR er en fagligt velfunderet og engageret afdeling. Vi tilbyder muligheden for at tage afdelingen videre i en tid med stort politisk og fagligt fokus på øget inklusion, forebyggelse og lettere adgang til hjælp for børn og unge i mistrivsel. Du vil få muligheden for både at sikre en sikker drift af afdelingen samt tage hånd om udviklingsopgaver, der skal være med til at forebygge segregering til specialundervisning og forbedre hjælpen til kommunens børn, unge og familier.
Træd ind i en nøgleposition med stor indflydelse
“Vi søger en leder, der er ambitiøs i PPR's rolle i det forebyggende arbejde på skoler og dagtilbud, har blik for helheden og har lysten til at samarbejde. Da vi sammen bliver en ny ledergruppe, er der en helt unik mulighed for at komme ind og i samarbejde udmønte ambitionen om en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats for Odsherreds Kommunes børn, unge og familier - i PPR og i samarbejdet med de øvrige dele af centret.” fortæller centerchef Katrine Wilms Binzer.
Vi tilbyder muligheden for at lede omstillingen af den igangværende indsats i forlængelse af de forandringer, der er undervejs på området mod større fokus på tidlige og forebyggende indsatser, bedre balance mellem individ og fællesskab samt styrket tillid mellem skolen og eleverne. Derudover skal der være mindre skrivebordsarbejde i den kommunale forvaltning til fordel for bl.a. rådgivning og sparring tæt på eleverne.
Det er en spændende og udfordrende opgave – men du er ikke alene om den. Ledelse i Odsherred Kommune foregår i forpligtende fællesskaber: mellem ledere og medarbejdere samt med borgere og samarbejdspartnere i det nære og i det store fællesskab. Hos os er vi sammen om Odsherred. Og det gælder også her.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Josefine Rønn fra Mercuri Urval på 5076 1221 eller centerchef Katrine Wilms Binzer på 25264160.
Odsherred Kommune samarbejder med Mercuri Urval i forbindelse med rekrutteringen. Stillingsopslaget i sin fulde længde samt et uddybende notat om jobbet som leder af PPR kan læses på Mercuri Urvals hjemmeside, som du finder her.
Der er ansøgningsfrist den 7. september 2025.
Stillingen søges via Mercuri Urvals hjemmeside.
Om at arbejde i Odsherred Kommune
Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet.
Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.
I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.
Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid. Gør en forskel og betyd noget for nogen. Kom med på holdet i Odsherred Kommune.